Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 26. november 2024
Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 25. november 2024 kl. 07.00 til 26. november 2024 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Skarridsøgade, Jyderup
Drejergangen, Karlslunde
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Syrenkæden, Greve
Henrik Nielsens Vej, Roskilde (forsøg)
Elmevej, Roskilde
Strandgårdsvej, Himmelev, Roskilde
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ahorn Alle, Ringsted
Lillevangsvej, Greve
Tyveri fra køretøjer:
Solrød Center, Solrød Strand
Glimvej, Glim, Roskilde
Bedrageri – Solrød Strand
Kl. 16.50 anmeldte en pårørende til en mand i 80’erne, at han var blevet bedraget. Manden havde været alene hjemme, da han blev kontaktet af tre udenlandske mænd, der spurgte, om de måtte låne toilettet. Mens de tre mænd var i huset, lykkedes det dem at stjæle flere guldringe. Politiet skal nu forsøge at finde frem til gerningsmændene.
Lovgivning om euforiserende stoffer – Over Bølgen, Greve
Kl. 17.07 indfandt en patrulje sig på parkeringspladsen på taget af shoppingcentret Waves. En 25-årig mand fra Roskilde blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer med henblik på videresalg, da han var i besiddelse af 52 gram hash fordelt i 34 poser samt 2900 kr. i kontanter, der stammede fra salg af euforiserende stoffer. Kontantbeløbet blev ligeledes beslaglagt. En 28-årig mand fra Ishøj blev fundet i besiddelse af 1,07 gram hash, der blev beslaglagt af patruljen. Begge mænd er sigtet.
En 19-årig mand på stedet blev sigtet for overtræde af våbenloven, da han var i besiddelse af en totenschlaeger, som patruljen beslaglagde. Sangen afgøres på et senere tidspunkt.
Påvirket bilist med kørselsforbud – Køge Bugt Motorvejen, Køge
Kl. 17.20 blev en 21-årig mand fra Tureby standset på motorvejen og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Manden havde kørselsforbud og var i besiddelse af 0,88 gram hash, og han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven samt overtrædelse af lovgivning af euforiserende stoffer. Ejeren af bilen – en 49-årig kvinde fra Slangerup – blev sigtet for at overlade føringen af sit køretøj til en person uden førerret.
Togtrafik standset efter melding om pige på skinnerne – Grevinge, Odsherred
Kl. 20.32 fik politiet en anmeldelse om, at en 16-årig pige fra Odsherred havde sagt, at hun ville hoppe ud foran et tog. I forbindelse med politiets arbejde i området omkring Grevinge blev togtrafikken standset kl. 20.47. Kl. 21.13 havde politiet fået fat i den 16-årige pige og fået hende væk fra togskinnerne, og togdriften blev genoptaget. Den 16-årige kort til en psykiatrisk skadestue for at få hjælp.
Påvirket mand lagde sig på kørebanen – Harhoffs Alle, Ringsted
Kl. 21.58 modtog politiet en anmeldelse om, at en mand skabte farlige situationer i trafikken. En patrulje kom frem til stedet, hvor manden, der er 25 år og fra Ringsted, nægtede at efterkomme politiets anvisninger. Manden var påvirket og blev vurderet uegnet til at opholde sig i det offentlige rum på grund af hans tilstand. Han blev derfor frihedsberøvet. Ca. fem timer senere blev han løsladt. Den 25-årige er blevet indlagt på en psykiatrisk afdeling for at få hjælp.
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |