Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 01. september 2026
Kvinde fængslet efter trusler, pige efterlyst fra Køge Festuge og flere påvirkede bilister standset. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 28. august 2026 kl. 07.00 til 31. august 2026 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Bygaden, Hårlev, Stevns
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Engbovej, Nykøbing Sjælland, Odsherred
Vordingborgvej, Tureby, Køge
Jernstøberiet, Holbæk
Vejerhusstræde, Holbæk
Indbrud i fritids-/sommerhus:
H/f Solvang Syd, Roskilde
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Boserupvej, Roskilde
Tyveri fra køretøjer:
Personbiler:
Ingen
Varebiler/lastbiler:
Ingen
Påvirket bilist - Rådhusvej, Fårevejle, Odsherred
Kl 11.08 standsede politiet en personbil ført af en 30-årig mand fra Odsherred. Det viste sig, at han var frakendt førerretten og desuden blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer og alkohol. Manden sigtet for begge dele og medtaget til blodprøve.
Butikstyveri - Stationscenteret, Roskilde
Kl 12.40 blev politiet tilkaldt til et supermarked, hvor en 12-årig pige havde stjålet elektronikvarer for godt 500 kroner, som hun havde taget med ud gennem scan selv-kassen. Hun blev standset af personalet på vej ud af butikken. Pigens mor blev tilkaldt, så hun kunne betale for varen og politiet sørgede for at orientere de sociale myndigheder.
Forsøg på bedrageri - Køge
Kl 17.21 oplyste en 71-årig kvinde fra Køge, at hun var blevet ringet op af en mand, der påstod, at han var fra politiet, og at han kunne se, at kvindens konto var blevet brugt til at optage et lån. Kvinden var dog kvik nok til at indse, at hun var i færd med at blive svindlet og gav derfor ingen personlige oplysninger fra sig.
Påvirket bilist - Stationsholmen, Greve
Kl 00.18 tog en politipatrulje kontakt til en personbil ved en tankstation. I bilen var en 50-årig kvinde fra Køge-området. Det viste sig, at kvinden var frakendt retten til at føre bil. Patruljen fik desuden mistanke om, at kvinden var påvirket og en narkometertest viste da også, at hun var påvirket af euforiserende stoffer. Der blev endvidere fundet en lille klump hash i hendes taske.