Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

12. september 2024 11:18

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 12. september 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 11. september 2024 kl. 07.00 til 12. september 2024 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Algade, Roskilde

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Ingen

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Ronæsvænget, Solrød
Gærdehuset, Greve
Vindingevej, Roskilde

Asbestplader smidt i naturen - vidner søges - Følvangsvej, Fårevejle - Odsherred

Vi søger vidner til en grov sag, hvor en ukendt person har henkastet asbestplader i et skovområde nær Følvangsvej i Fårevejle fredag d. 6. september omkring kl. 17.30.

Asbestplader er farligt affald, der skal afleveres på en genbrugsstation i en særlig container på pladsen i en tæt lukket pose.

Borgere i området bemærkede en personbil med lukket trailer køre fra skovvejen i høj fart omkring det tidspunkt, hvor asbestpladerne blev smidt.

Bilen beskrives som:
Suzuki Ignis, sølvgrå med en mørk trailer med påskriften "Bauhaus" bagefter. Traileren var enkeltakslet.

Nærpolitiet i Asnæs søger vidner i sagen. Borgere der har set køretøjet eller har oplysninger om bilen og den ejer bedes ringe til politiet på tlf. 114.

Bilist med kniv - Søagervej, Holbæk

Kl 10.40 standsede politiet en personbil ført af en 52-årig kvinde fra København. Hun blev sigtet for at køre bil uden gyldigt kørekort. Desuden blev der fundet en kniv i bilens sidedør. Der lugtede kraftigt af hash i bilen, så patruljen ransagede også efter eventuelle stoffer, men fandt dog ingen.

Færdselsuheld - Vordingborgvej, Herfølge, Køge

Kl 15.20 skete der et færdselsuheld, da en personbil kom kørende mod sydvest. Bilen var ført af en 39-årig mand fra Fyn. I krydset ramte han en 76-årig lokal mand, der kom cyklende ad Holmebækvej i den modsatte retning. Cyklisten blev efterfølgende indlagt til behandling for sine skader.

Kontrol af massageklinikker - Holbæk

Politiets udlændingeafdeling var onsdag på besøg på fire forskellige massageklinikker i Holbæk. Alle steder var der kun personale, der havde lov at arbejde på stedet, så det blev ikke til nogle sager i denne omgang.

Påvirket bilist kørte galt - Odrupvej, Kirke-Såby - Lejre

Kl. 19.22 anmeldte en borger, at han netop havde set bilist køre ind i et lygtepæl, og at bilisten var uskadt, men tydeligt påvirket af noget, da han var usikker på benene. Varebilen havde ramt en lygtepæ på Odrupvej, så der skete skader på bilens front og forhjulene punkterede. Bilisten, en 23-årig mand fra Jyllinge, forsøgte at køre igen, men bilen kunne ikke længere køre.

En betjent kom til stedet i sin fritid og tog nøglerne fra bilisten, og en patrulje kørte til stedet, hvor den 23-årige blev testet positiv i en narkometertest. Det viste sig desuden, at hans kørekort var frakendt i ti år på grund af flere tidligere sager om narkokørsel, hvor han blandt andet havde kørt med GHB og kokain i blodet. Den 23-årige blev anholdt for at få udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Patruljen optog rapport om solouheldet, og nu afventer resultatet af blodprøven.

Narkobilist med våben - Vallekildevej, Hørve - Odsherred

kl. 22.25 blev en 35-årig mand fra Vestegnen sigtet og anholdt for narkokørsel, da han blev stoppet rutinemæssigt på Vallekildevej i Hørve. En narkometertest viste positiv for kokain og amfetamin, og ved en ransagning af bilen fandt betjentene en dolk og et knojern, som den 35-årige blev sigtet for at besidde. Han fik udtaget en blodprøve, og vil senere høre mere i sine sager.

Straksdom for narko på postordre - Køge
Onsdag morgen blev en 27-årig mand fra Køge anholdt på sin arbejdsplads, da han var mistænkt for at forsøge at indføre knap 50 gram amfetamin, som blev sendt fra Tyskland til hans hjemmeadresse. Narkoen blev taget i tolden tidligere på sommeren, og politiet indledte en efterforskning.

Den 27-årige mand erkendte, at have bestilt amfetaminen på "The dark web", men nægtede at have til hensigt at sælge det videre. Han blev onsdag eftermiddag stillet for en dommer, hvor han fik sin sag afgjort ved en straksdom på 3 mdr. fængsel.

OPFØLGNING

 

Mand fængslet for knivstikkeri - Kildemarken, Ringsted

En 30-årig mand fra Sorø blev i går varetægtsfængslet til den 3.oktober for knivoverfaldet på en 30-årig mand på Kildemarken onsdag i sidste uge. Den mistænkte blev identificeret ud fra et foto som politiet i sidste uge frigav, hvor flere gode tips fra borgerne pegede i retning af den 30-årige. Han blev anholdt tirsdag aften og fremstillet i grundlovsforhør onsdag middag, hvor han nægtede sig skyldig og kærede fængslingen.

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

4. oktober 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 4. oktober 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 3.oktober 2024 kl. 07.00 til 4. oktober 2024 kl. 07.00.

3. oktober 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 3. oktober 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 2. oktober 2024 kl. 07.00 til 3. oktober 2024 kl. 07.00.

2. oktober 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 2. oktober 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 1.oktober 2024 kl. 07.00 til 2. oktober 2024 kl. 07.00.