Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

21. juni 2024 09:45

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 21. juni 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 20. juni 2024 kl. 07.00 til 21. juni 2024 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Lindeborgvej, Roskilde

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Ingen

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Vibevej, Gundestrup, Odsherred

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Skolevang, Kirke-Såby, Lejre

Uorden på bar - Nørregade, Køge

Kl 13.51 kørte politiet til en beværtning i Køge, hvor en 29-årig lokal mand havde opført sig ubehageligt over for andre gæster. Den berusede og højtråbende mand blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen og patruljen sørgede for, at han forlod stedet.

 

Jagtet med kniv - Rynkevangen, Kalundborg

Kl 14.19 kom der melding om, at en mand blev jagtet af to andre mænd, hvoraf den ene havde en kniv. Den forfulgte mand blev samlet op af en bil, der kørte ham væk fra stedet, men det lykkedes senere politiet at få kontakt til manden, der viste sig at være en 42-årig mand fra Slagelse. Efterforskningen førte til at to mænd, en på 53 år fra og en på 20 og begge fra Kalundborg-området, blev anholdt og afhørt og sigtet for forsøg på vold. Der blev efterfølgende søgt efter kniven i området men uden held. De to mænd blev løsladt efter endt sagsbehandling.
I forsøget på at identificere de to gerningsmænd tog en patrulje også kontakt til en 52-årig mand fra Kalundborgs opland, da han umiddelbart passede på signalementet. Det viste sig, at han ikke havde noget med sagen at gøre, men på sig havde han ikke desto minde en lommekniv. Manden blev derfor sigtet efter knivloven.

 

Færdselsovertrædelser - Darupvej, Roskilde

Kl 16.01 var færdselspolitiet ude for at måle hastighed, da en 25-årig svensk mand kom kørende med 71 km/t. Der er i øjeblikket nedskiltet til 30 km/t på strækningen. Det viste sig, at den 25-årige kørte uden sikkerhedssele og desuden ikke havde generhvervet sit kørekort. På grund af hastighedsoverskridelsen lægges der op til, at manden nu bliver frakendt retten til at generhverve sit kørekort. Ejeren af bilen bliver desuden sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort.
En lille time senere kom en 35-årig mand fra Hornsherred kørende i varebil med 74 km/t. Også her nedlægges der påstand om frakendelse af kørekortet.
Klokken 20.12 fortsatte færdselspolitiet til Sankt Clara Vej, hvor en 28-årig lokal mand blev standset for at køre og tale i mobiltelefon. Manden havde desuden heller ikke sit kørekort med. Det var tredje gang inden for tre år, at manden får et klip i kørekortet, hvilket udløser en betinget frakendelse.

 

Brand i hus - Ærøvej, Køge

Kl 16.06 kom der melding om brand i et hus. Branden var tilsyneladende opstået i en garage og havde derfra spredt sig til både en bil og til boligens 1. sal. Der var ingen personskade som følge af branden.

 

Våbenlov - Jernbanevej, Ringsted

Kl 16.34 kom der anmeldelse om en mand, der skulle gå rundt med våben i sin rygsæk. Manden havde taget toget fra København og derfor kørte Midt- og Vestsjællands Politi til stationen i Ringsted for at foretage anholdelse af manden. Patruljerne fandt manden og fik ham anholdt. Der var tale om en 50-årig mand fra København. Det viste sig, at han dog kun havde en signalpistol og nogle nødblus i sin rygsæk.

 

Brand - Smedevej, Kalundborg

Kl 17.53 kom der melding om brand i et udhus til en villa. Branden havde fået fat i nogle gasflasker og den ene af dem eksploderede som følge af varmen. Ingen personskade.

 

Vold - Ringstedgade, Roskilde

Kl 00.29 kom der anmeldelse om vold. En 24-årig lokal mand havde efter en tur i byen tilsyneladende umotiveret fået et spark i hovedet og et spark på kroppen. De to gerningsmænd skulle efterfølgende være flygtet mod Støden/Skomagergade. Den 24-årige blev kørt til behandling for sine skader på sygehuset.
Der er kun en sparsom beskrivelse af de to overfaldsmænd: A: dansk af udseende, lyst halvlangt hår, almindelig til spinkel af bygning og cirka 180 cm. høj og iført blåt træningstøj. B: udenlandsk af udseende og intet yderligere. Politiet hører gerne fra folk, der på det tidspunkt har set noget mistænkeligt i området.

 

Uorden på bar - Hestetorvet, Roskilde

Kl 02.00 forsøgte en 20-årig mand fra Roskilde igen og igen at komme ind på en bar, selvom dørmændene ikke ville have ham inden for. En politipatrulje var tilfældigt i området og tog kontakt til manden, der var tydeligt påvirket. Han nægtede at oplyse, hvem han var, og overfusede samtidigt betjentene. Det endte med at han blev anholdt og taget med på politistationen. På vej i patruljevognen spyttede han samtidigt på den ene af politifolkene. Han sigtes derfor for vold og fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

28. juni 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 28. juni 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 27. juni 2024 kl. 07.00 til 28. juni 2024 kl. 07.00.

27. juni 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 27. juni 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 26. juni 2024 kl. 07.00 til 27. juni 2024 kl. 07.00.

26. juni 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 26. juni 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 25. juni 2024 kl. 07.00 til 26. juni 2024 kl. 07.00.