Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

3. december 2024 09:31

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 3. december 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 2. december 2024 kl. 07.00 til 3. december 2024 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Drosselvej, Køge (forsøg)

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Vestre Birkevej, Store-Fuglede

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Jagtvej, Solrød Strand
Ellevej, Solrød Strand (forsøg)
Søbredden, Roskilde

To kvinder forsøgt svindlet med falske beskeder - Roskilde og Holbæk

Kl. 09.40 kontaktede en 68-årig kvinde fra Roskilde politiet og oplyste, at hun havde modtaget en sms fra en person, der udgav sig for at være hendes barn, der bad om penge. Kvinden gennemskuede, at noget var galt, og hun reagerede ikke på beskeden, der kom fra et uregistreret taletidskort.

Kl. 01.25 var det en 55-årig kvinde fra Holbæk, der modtog en usædvanlig besked på beskedtjenesten Whatsapp. Personen, der skrev til kvinden, udgav sig for at være filmstjernen Tom Cruise, og han skrev, at han gerne ville giftes med den 55-årige kvinde og at hun desuden gerne måtte overføre nogle penge til ham. Personen i den anden ende måtte dog sande, at det var mission impossible at lokke penge ud af den 55-årige kvinde, for hun gennemskuede, at det var forsøg på bedrageri.

Påvirket bilist - Kildebrøndevej, Greve

Kl. 10.11 blev en 45-årig mand fra Greve standset af politiet, da han kom kørende af Kildebrøndevej i en personbil til trods for, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Manden blev sigtet for forholdet og var anholdt, mens han fik udtaget en blodprøve. Sagen afgøres, når resultatet af blodprøven modtages af politiet.

Lovgivning om euforiserende stoffer - Bøgen, Holbæk

Kl. 12.00 var en hundepatrulje til stede på baggrund af et tip, og narkohunden reagerede ud for en lejlighed. Beboeren, en mand i 20'erne, var ikke hjemme, men blev kontaktet af politiet med besked om at komme hjem. 

Lejligheden blev ransaget under tilstedeværelse af beboeren. I lejligheden fandt patruljen 2,47 gram kokain fordelt i flere poser, 3100 kr. i kontanter, som manden ikke kunne gøre rede for. Manden blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer med henblik på videresalg, og en mobiltelefon, som manden var i besiddelse af, blev beslaglagt til sagen. 

Påvirket bilist uden kørekort - Holbækmotorvejen, Kirke-Såby

Kl. 15.05 blev en 43-årig mand sigtet for kørsel i påvirket tilstand, da han kom kørende i vestlig retning. Manden kørte desuden i frakendelsestiden og blev også sigtet for dette. Han var anholdt, mens han fik udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres på et senere tidspunkt.

Påvirket mand med fyrværkeri i bilen - Køge Bugt Motorvejen, Køge

Kl. 18.53 påkørte en bilist autoværnet på motorvejen. Politiet kom frem til stedet, og det viste sig, at manden, der er 21 år og fra Ringsted, var påvirket af euforiserende stoffer. I bilen havde han 100 stk. ulovlige kanonslag uden at have et certifikat for farligt gods eller en pulverslukker i bilen. Desuden var manden i besiddelse af to flasker med lattergas.

Fyrværkeriet og lattergassen blev beslaglagt af politiet. Manden var i besiddelse af et større kontantbeløb, og da han har gæld til det offentlige, blev en del af kontanterne beslaglagt af patruljen med henblik på nedbringelse af mandens gæld til Skat. Den 21-årige blev sigtet for lovovertrædelserne og fik udtaget en blodprøve til sagen vedr. narkokørsel. Han kan forvente at høre mere på et senere tidspunkt.

Vindueskigger anholdt - Roskilde

Kl. 22.32 modtog politiet en anmeldelse fra en 29-årig kvinde, der havde befundet sig i sit hjem i den sydlige del af Roskilde. Kvinden havde været afklædt og havde opdaget, at der stod en mand uden for vinduet og kiggede ind. Politiet sendte en hundepatrulje, der kl. 23.02 kunne anholde en 24-årig mand fra Roskilde, der erkendte at det var ham, der havde kigget ind af den 29-åriges vindue. Han blev sigtet for husfredskrænkelse og efterfølgende løsladt til gaden. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.   

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

2. december 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 2. december 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 29. november 2024 kl. 07.00 til 2. december 2024 kl. 07.00.

29. november 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 29. november 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 28. november 2024 kl. 07.00 til 29. november 2024 kl. 07.00.

28. november 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 28. november 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 27. november 2024 kl. 07.00 til 28. november 2024 kl. 07.00.