Uddrag af døgnrapport fra mandag 020919 kl 0700 til tirsdag 030919 kl 0700
Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Dalbyvej, Nr Dalby, BorupNygade, Asnæs
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Toftebuen, Vindinge, RoskildeKnøsen, Greve
Eriksholmvej, Vipperød
Jupitervej, Jyllinge
Lundemosen, Greve
Pilehegnet, Solrød Strand
Jernaldermarken, Himmelev, Roskilde
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTricktyveri – Solrød Center, Solrød Strand
Kl. 13.39 fik politiet en anmeldelse om, at en 67-årig kvinde fra Solrød kort forinden varblevet udsat for tricktyveri af to engelsktalende personer. En patrulje kørte hjem til den forurettede bopæl og afhørte hende til sagen. Den 67-årige kvinde havde været på Solrød Aktivitetscenter, hvor hun havde fået hjælp af personalet til at gå i banken og hæve penge. Herefter sad kvinden foran aktivitetscentret på sin rollator og røg en cigaret, da to udenlandske personer, en mand og en kvinde, henvendte sig til den 67-årige på engelsk. Manden holdt sig til kinden og kvinden spurgte på gebrokkent engelsk, om vejen til en tandlæge. Mens den 67-årige forklarede dem vejen til en tandlæge tog den udenlandske kvinde en bæltetaske fra rollatoren, hvorefter de to udlændinge løb fra stedet. I bæltetasken lå 1500 kr som kvinden netop havde hævet.
De to tricktyve beskrives som:
A: Mand, 30-39 år, 160-165 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Kort, Talte: Engelsk, Iført: mørke bukser, ensfarvet mørk sweatshirt
B: Kvinde, 30-39 år, 160-165 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Kort, Talte: Engelsk, Iført: sort langærmet T-shirt, sorte lange bukser
Borgere som har bemærket de to beskrevne udlændinge i Solrød Centret eller i området omkring, eller som i øvrigt har oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114. Især oplysninger om et køretøj, som de to evt. kan have benyttet har interesse for politiet.
Udenlandsk butikstyv – Bredgade, Kalundborg
Kl. 14.53 tilbageholdt personalet i Føtex en udenlandsk butikstyv. En patrulje kørte til butikken, hvor de traf en 42-årig mand fra Polen, der havde betalt for nogle varer i kassen. En medarbejder havde dog mistanke til, at han havde flere varer i tasken. Så personalet standsede den 42-årige og fandt barberblade og et headset til en samlet værdi 498 kr. Han blev sigtet, anholdt og taget med til stationen, hvor han blev afhørt. Manden erkendte tyveriet og beklagede sagen. Han fik afgjort sagen med en bøde, som han betalte straks, hvorefter han blev løsladt.Flygtede fra færdselsuheld – Fårevejle Stationsvej/Søvej, Fårevejle St. – Odsherred
Kl. 16.10 var en 17-årig ung mand fra Fårevejle St. i færd med at krydse vejen ved Søvej sammen med sin kæreste, da han blev ramt af en forbipasserende bil på benet. Bilen standsede ikke efter påkørslen, men fortsatte kørslen videre. Den 17-årige havde efter påkørslen smerter i sin ankel og blev kørte på skadestuen af sin far. Han slap fra uheldet med en hævet ankel og ømhed.Bilen som ramte den 17-årige var en sort VW Golf personbil som blev ført af en kvinde i 40-50 års alderen med rødligt hår.
Politiet undersøger nu sagen og vil i den forbindelse meget gerne i kontakt med føreren af bilen, som ramte den 17-årige. Vidner som har set den beskrevne bil og som kan komme med oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.
Fik ildebefindende og kørte galt – Odsherredvej, Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 16.31 holdt en personbil i en p-lomme ved Odsherredvej ikke langt fra krydset ved Højbyvej. Pludselig accelererede bilen tværs over vejen og endte i en grøft. Forbipasserende skyndte sig hen til bilen, hvor føreren var ukontaktbar, så de begyndte at yde førstehjælp og ringede 112. Politi og ambulance kom frem til stedet, hvor den umiddelbare konklusion var, at føreren, som viste sig at være en 77-årig mand fra Svinninge, havde fået et ildebefindende og var kørt i grøften. Manden blev kørt til sygehuset, men blev senere fløjet til Rigshospitalet. Politiet optog rapport i sagen, som skal belyse uheldet. Bilinspektøren besluttede, at den 77-åriges bil skulle tages med ind til en undersøgelse, der skal afklare om den havde fejl. Den 77-årige meldes at være uden for livsfare, men han havde pådraget sig skader på ryg og bryst som følge af uheldet.
Narkopåvirket bilist fik taget bilen – Vig Stationsvej, Vig – Odsherred
Kl. 22.07 standsede en patrulje en 20-årig mand fra Grevinge, som kørte selvom han havde indtaget narko. Han blev anholdt, sigtet og taget med til en blodprøveudtagelse. Føreren var desuden frakendt førerretten og havde kørt tre gange i frakendelsestiden inden for tre år, så politiet beslaglagde hans bil med henblik på konfiskation. Den 20-årige modsatte sig ikke beslaglæggelsen og retten vil senere tage stilling til om bilen kan konfiskeres. Når resultatet af blodprøven kommer, vil den 20-årige få afgjort sine sager samlet.
OPFØLGNING
Den 27-årig mand fra Kalundborg, der mandag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk for vold mod en 16-årig ung mand på knallert i Fårevejle, blev varetægtsfængslet indtil den 24. september.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |