Uddrag af døgnrapport fra mandag den 100220 kl 0700 til tirsdag den 110220 kl 0700
Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Frejasvej, HolbækIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Fynsvej, KøgeSandbakkevej, Kongstrup, Vipperød
Hasselvænget, Holbæk
Søbækvej, Køge
Rådalsvej, Jyllinge
Signalet, Ringsted
Brinken, Strøby Egede, Køge
Kystvejen, Strøby Egede, Køge
Møllehøjvej, Frøslev, Store-Heddinge
Nyrupvej, Kalundborg
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Solsikkestien, KøgeIndbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen anmeldelserButikstyveri – Skomagergade, Roskilde
Kl. 11.15 blev en 40-årig kvinde fra Roskilde tilbageholdt i Meny for butikstyveri. Kvinden havde en skuldertaske liggende i indkøbskurven, hvor hun puttede dagligvarer i form af pålæg, ost, bananer, agurk, hakket oksekød, rugbrød ned i tasken til en samlet værdi af 216 kr. Kvinden lukkede tasken og tog den på skulderen inden hun gik til kassen og betalte for en pakke tandpasta, men undlod at betale for varerne i tasken. Personalet tilbageholdt kvinden ved udgangen, og hun erkendte tyveriet. Forretningen indgav herefter en skriftlig anmeldelse til politiet, og kvinden kan nu forvente at høre mere fra politiet i sagen.Solouheld – Roskildevej, Ågerup, Vipperød – Holbæk
Kl. 12.09 skete et solouheld, da en 89-årig mand fra Holbæk af uvisse årsager mistede herredømmet over bilen, så den kørte af vejen og ind i et hegn ud for Roskildevej nr. 404. En patrulje blev sendt til stedet, hvor ejeren af hegnet blev orienteret om skaderne, og der blev udvekslet forsikringsoplysninger. Politiet registrerede uheldet, hvor ingen personer kom til skade.Forsætlig brandstiftelse – Stænget, Orø - Holbæk
Kl. 13.11 kom et alarmopkald om brand på et skole- og behandlingshjem på Orø. Der var kraftig røg på 1.salen, hvor en 16-årig dreng var mistænkt for at have startet branden på sit værelse. Politi, sognefoged og brandvæsen blev sendt til stedet. Politiets indsatsleder, indsatsleder brand og en ambulance tog over med trækfærgen. Ilden blev hurtigt slukket på stedet, og branden blev begrænset til drengens værelse, der fik røg og sodskader. Ingen personer kom alvorligt til skade, men to ansatte på stedet blev tilset for røgforgiftning i ambulancen. Politiet ledte efter drengen, som havde gemt sig efter branden.
Han blev anholdt på et udendørs areal tæt ved skolen uden dramatik. Han blev sigtet for forsætlig brandstiftelse, blev transporteret til sygehuset for at blive undersøgt fysisk og psykisk. Sagen blev efterfølgende vurderet af anklagemyndigheden, som ikke fandt grundlag for at fremstille den 16-årige i grundlovsforhør. Drengen blev derfor løsladt og overdraget til de sociale myndigheder, som sørgede for en anden opholdsplads til drengen. Politiets brandefterforskere har i dag undersøgt brandstedet, for at belyse omstændighederne omkring branden nøje.
Forsøg på bedrageri – Vestergade, Køge
Kl 14.52 modtog politiet en anmeldelse fra Central Hotellet om, at en gæst havde boet to dage på hotellet, og herefter ønsket at forlænge sit ophold yderligere to dage. Hotelgæsten, en 38-årig mand fra Hillerød, havde i forbindelse med bookingen af opholdet sagt, at udgiften ville blive dækket af hans firma. Personalet fattede dog mistanke og fandt frem til, at manden ikke havde været ansat ved det firma længe. Den 38-årige mand kunne nu ikke betale for sit ophold, hvorfor hotellet anmeldte sagen til politiet.
En patrulje blev sendt til stedet, hvor den 38-årige blev sigtet for forsøg på bedrageri, ved at forsøge at slippe for at betale for hotelregningen. Den 38-årige var prøveløsladt i en sag om bedrageri, så hans sag blev forelagt anklagemyndigheden i forhold til, om han skulle fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, hvilket der dog ikke blev fundet grundlag for. Den 38-årige er fortsat sigtet i sagen, og skal betale for de to nætter, som han allerede havde boet på hotellet. Sagen vil senere blive afgjort ved et retsmøde.
Indbrud og biltyveri – Nørrevang, Greve og Kystvejen, Strøby Egede, Køge
Kl. 20.15 fik politiet en anmeldelse om, at en sort Mercedes Vito varebil var blevet stjålet fra en adresse i Greve kort forinden, hvor den havde holdt i tomgang, mens bileejeren kortvarigt løb et ærinde. Da ejeren kom ud til bilen var den væk, og han havde ikke set, hvem der havde taget bilen. Bilen blev efterlyst, og alle patruljer blev bedt om at kigge efter den.
Kl. 21.57 anmeldte en husejer, at han kort forinden var blevet vækket, da lyset fra en lommelygte ramte ham i ansigtet, mens han lå på sofaen og sov. Anmelderen havde råbt og to indbrudstyve, som befandt sig i huset, var stukket af og kørt fra stedet i en ældre sort Mercedes Vito varebil med tagbøjler og gule nummerplader. Beskrivelsen af bilen stemte overens med den varebil som blev stjålet i Greve. Flere patruljer blev sendt til området for at søge efter den flygtede bil og gerningsmændene, men det var lykkedes dem at komme væk fra stedet.
Kl. 23.05 fik en patrulje øje på den efterlyste bil fra Greve, som ad Ringvejen i Køge, hvor den svingede øst på ad Ringstedvej. Føreren af varebilen satte hastigheden op og svingede til venstre ad Parkvej. Lidt nede ad Parkvej standsede bilen og 4 personer stak af fra bilen i forskellige retninger. Patruljen løb efter føreren, som var løbet i vestlig retning hen mod Køge Kapel, men han hoppede over et hegn og løb videre mod Ringstedvej, hvor han forcerede højt hegn med pigtråd, hvor det lykkedes ham at slippe fra patruljen.
En hundepatrulje var samtidig ankommet til stedet, og gik spor efter de flygtede mænd, men fandt ikke frem til dem. Hundene fandt en hue og to handsker på ruten, som formodes at være smidt af en af mændene. De blev sikret med henblik på sporsøgning. Den stjålne varebil blev nøje undersøgt, hvorefter den blev udleveret til ejeren. I bilen blev fundet værktøj, som kunne have været anvendt i forbindelse med indbrud.
Politiet efterforsker nu sagen, og afventer de tekniske erklæringer fra sporsøgningen, som forhåbentlig kan give politiet mere at gå efter i sagen. Der blev desuden begået et indbrudsforsøg på adressen Brinken i Strøby Egede omkring samme tidspunkt, som indbruddet på Kystvejen. Politiet undersøger nu, om der kan være tale om samme gerningsmænd.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |