Spring til hovedindhold

Forslag

Fire mænd dømt i sag om 22 kilo kokain

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har i dag torsdag fået idømt fire mænd fængselsstraf for deres roller i en sag om samlet 22 kilo kokain.

Konfiskeret kokain

Fire mænd er idømt fængsel for i adskillige tilfælde at være i besiddelse af kokain med henblik på videreoverdragelse.

 

En 37-årig mand blev idømt 12 års fængsel og udvisning for bestandigt af landet for at have instrueret en 23-årig mand i at afhente i alt 22 kilo kokain. Det skete ved i alt 20 tilfælde i perioden fra november 2021 til oktober 2022 på adresser i Ørestaden, Karlslunde, Kastrup, Frederiksberg, Måløv, Værløse, Dragør, Nærum og Lynge.

 

Den 23-årige blev idømt 10 års fængsel. Begge blev desuden dømt for overtrædelse af våbenloven, idet den 23-årige afhentede og var i besiddelse af en pumpgun, efter at den 37-årige havde forhandlet prisen for våbnet. 

 

”Jeg er godt tilfreds med, at retten fandt det bevist, at den 37-årig havde en central rolle. Selvom han ikke selv havde kokainen mellem hænderne, så var det ham, der orkestrerede handlen og instruerede den 23-årige i at afhente det,” siger specialanklager Rasmus Von Stamm hos NSK.

 

Den 23-årige blev desuden dømt for forsøg på at indføre fire kilo hash fra Spanien via pakkepost til Danmark.

 

En ligeledes 23-årig mand, som ved flere lejligheder afhentede kokainen sammen med den 23-årige blev idømt 5 års fængsel for besiddelse af 1,5 kilo kokain med henblik på videreoverdragelse.

 

En 26-årig mand, som leverede en del af kokainen, blev idømt 7 års fængsel for at overdrage ca. 5 kilo kokain.

 

En anden leverandør af en del af kokainen, en 48-årig mand, er allerede blevet idømt 11 års fængsel.

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

18. juni 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

38-årig tilstår besiddelse af 2 pistoler og 10kg kokain

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket en sag mod formodede facilitatorer af en voldelig konflikt. En 38-årig mand har nu tilstået våben- og narkotikabesiddelse.

12. juni 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Mand dømt for hvidvask af 57 millioner

En 33-årig mand er blevet idømt tre år og tre måneders fængsel for at hvidvaske over 57 millioner kroner gennem en virksomhed, han var direktør for.

10. juni 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Omfattende anholdelsesaktion i Danmark og Grønland i cigaretfabrik-sag

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har sigtet fem personer i en sag om omfattende afgiftsunddragelse gennem produktion og salg af illegale cigaretter. Fire mænd fremstilles i grundlovsforhør med påstand om varetægtsfængsling.