Spring til hovedindhold

Forslag

NSK anholder mand for hvidvask af 60 millioner kroner

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har torsdag anholdt og sigtet en 30-årig mand i Viborg for hvidvask af mindst 60 millioner kroner.

NSK logo

Der er i forbindelse med anholdelsen af den 30-årige sket ransagninger på flere adresser i Viborg. Ransagningerne er sket i tæt samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi. Sagen er opstartet på baggrund af en anmeldelse fra Skattestyrelsen.

 

Den 30-årige er sigtet for at have hvidvasket mindst 60 millioner kroner.

 
Det er NSK’s opfattelse at, den sigtede har været en del af et organiseret kriminelt netværk, der har hvidvasket penge via danske selskaber, som har fungeret som fakturafabrikker. Pengene fra selskaberne er blevet overført til flere udenlandske konti. 

 

Den 30-årige er tidligere direktør for et mindre selskab, der er gået konkurs.

 

”Sagen bygger på en omfattende og grundig efterforskning, og med dagens anholdelse og ransagning har vi sikret beviser til den videre efterforskning mod den 30-årige. Det er vores opfattelse, at han har været en del af et organiseret kriminelt netværk, der har stået for omfattende hvidvask, som har betydet, at statskassen er blevet unddraget for et stort millionbeløb," siger politikommisær i NSK, Niels Kristoffersen.

Den sigtede vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør.

 

Af hensyn til den videre efterforskning i sagen kan NSK ikke oplyse yderligere på nuværende tidspunkt.

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

16. juli 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

NSK anholder 27-årig for at muliggøre drabsforsøg ved CPR-opslag

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har anholdt og sigtet en tidligere ansat i Københavns Kommune for at misbruge opslag i CPR-registeret til brug for planlægning af drab med tilknytning til bandemiljøet. Han fremstilles onsdag i grundlovsforhør.

16. juli 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Større mængde kokain fundet i sending af bananer

Politiet og COOP har konstateret fund af kokainpakker i en forsendelse af bananer til supermarkedskæden.

11. juli 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

27-årig formodet narko-bagmand overleveret fra de Forenede Arabiske Emirater

I går torsdag blev en 27-årig mand overleveret fra Dubai i de Forenede Arabiske Emirater med henblik på retsforfølgelse i Danmark. Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør i dag kl. 10 ved Retten i Odense.