Spring til hovedindhold

Forslag

Ny fængselsdom for millionbedrageri i spilleforening

En 74-årig mand, der var klub-manager i den konkursramte spilleforening Optimizer, er idømt otte måneders betinget fængsel for at have medvirket til bedrageri af medlemmer i foreningen.

NSK logo komprimeret

En 74-årig mand fra Solrød er ved Retten i Lyngby blevet idømt otte måneders fængsel for medvirken til bedrageri i den nu konkursramte spilleforening Optimizer. Sagen har været ført af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

 

Manden er dømt for i perioden oktober 2023 til januar 2024, som såkaldt ”klub-manager” i Optimizer, at have medvirket til at fem medlemmer indbetalte i alt 4,6 millioner kroner til Optimizer i den tro, at deres indskud blev spillet på sportskampe hos etablerede spiludbydere med mulighed for udbetaling af et skattefrit afkast.

 

På det tidspunkt var den dømte klar over, at en væsentlig del af spilleforeningens midler var investeret i ædelsten og at nye investeringer var i væsentlig risiko for at gå tabt.

 

Fængselsstraffen er gjort betinget med vilkår om 150 timers samfundstjeneste. Den dømte skal desuden betale sagens omkostninger.

 

Spørgsmål om erstatning til de forurettede har retten henvist til civile søgsmål.

 

Spilleforeningens formand blev i december 2024 idømt fem og et halvt års fængsel, efter han havde erkendt, at han i perioden fra 2011 til januar 2024 havde bedraget 875 af foreningens medlemmer der førte til et tab på omtrent 390 millioner kroner.

 

Den dømte ankede dommen.

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

7. maj 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Anholdt for medvirken til drabsforsøg efter opslag i forsikringsoplysninger

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har anholdt to mænd i en sag om drabsforsøg i Bagsværd. Begge fremstilles torsdag i grundlovsforhør.

6. maj 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Tre års fængsel for hvidvask af 68 millioner

En 52-årig mand er idømt tre års fængsel, efter han har tilstået at hvidvaske mere end 68 millioner kroner.

6. maj 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Formodet serbisk narkotikaorganisation anholdt

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har anholdt fire personer i en sag om indsmugling og videredistribution af primært kokain. De fremstilles onsdag i grundlovsforhør.