Spring til hovedindhold

Forslag

Tre års fængsel for hvidvask af 68 millioner

En 52-årig mand er idømt tre års fængsel, efter han har tilstået at hvidvaske mere end 68 millioner kroner.

NSK logo komprimeret

En 52-årig mand fra Ishøj er i en tilståelsessag ved Retten i Glostrup idømt tre års ubetinget fængsel for hvidvask af mere end 68 millioner kroner. Sagen er ført af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

 

Den dømte tilstod i retten, at han fra november 2023 frem til december 2024 i forening med flere andre personer forsøgte at skjule og sløre den ulovlige oprindelse af i alt 68.737.7200 kroner. Den dømte udarbejdede falske fakturaer og stod for at veksle kryptovaluta og kontanter, som han og flere medgerningsmænd benyttede til transaktioner mellem firmaer og flere danske og udenlandske pengeinstitutter.

 

Den dømte har siddet varetægtsfængslet, siden han blev anholdt i Københavns Lufthavn i november 2025, hvor han var på vej ud af landet. Tre andre er tidligere dømt i samme sagskompleks, der er efterforsket i regi af det nationale Al Capone-samarbejde.

 

Ud over fængselsdommen har retten konfiskeret 400.000 kroner fra den dømte, som han har tjent på at hvidvaske pengene.

 

Anklager hos NSK Hans Bohn Sørensen siger:

 

”Jeg er tilfreds med, at vi nu har endnu en dom mod en professionel hvidvasker i dette omfattende sagskompleks. På baggrund af en effektiv og grundig efterforskning, der er foretaget i tæt samarbejde mellem myndighederne i det nationale Al Capone-samarbejde, valgte den dømte at tilstå. Derfor kunne sagen afgøres med et kortere retsmøde, som har sparet både anklagemyndigheden og domstolene betydelige ressourcer.”

 

Det nationale Al Capone-samarbejde

Det nationale Al Capone-samarbejde er et af tiltagene i ”Bandepakke IV”, der blev vedtaget i Folketinget i 2024.

 

Samarbejdet går målrettet mod at bekæmpe bandemiljøets organiserede økonomiske kriminalitet, og består af flere myndigheder: Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Gældsstyrelsen og Skattestyrelsen og NSK, som leder samarbejdet.

NSK etablerede i foråret 2025 to sektioner i henholdsvis Ejby og Silkeborg, der efterforsker økonomisk kriminalitet inden for rammerne af det nationale Al Capone-samarbejde. De to sektioner består af både politiansatte, faste medarbejdere fra Skattestyrelsen og tilknyttede medarbejdere fra de andre myndigheder.

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

15. maj 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

12 års fængsel til sidste mand i opioid-netværk

En 32-årig mand er idømt 12 års fængsel i en omfattende sag om østjysk opioid-netværk.

15. maj 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Dømt for udlejning af stjålne og klonede luksusbiler

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket en sag om omfattende hæleri af en lang række stjålne biler. Tre mænd er nu dømt i sagen.

12. maj 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Lange fængselsstraffe i historisk hvidvasksag

Tre personer er blevet idømt lange fængselsstraffe i danmarkshistoriens største sag om handelsbaseret hvidvask.