Spring til hovedindhold

Forslag

Tiltalt for at videresælge 500.000 lækkede login-oplysninger

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har rejst tiltale mod en 29-årig mand fra Odense for ulovligt at videresælge intetanende brugeres login-oplysninger til forskellige onlinetjenester.

NSK logo

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har rejst tiltale mod en 29-årig mand fra Odense for ulovligt at videresælge intetanende brugeres login-oplysninger til forskellige onlinetjenester.

Ifølge tiltalen har den 29-årige i flere tilfælde videresolgt lister med i alt ca. 500.000 lækkede login-oplysninger til forskellige onlinetjenester, herunder flere streamingtjenester. Manden er samtidig tiltalt for at have oprettet en salgsfunktion på en hjemmeside, hvor køberne enkeltvis kunne købe sig til en eksisterende brugeres login-oplysninger til specifikke tjenester, blandt andre TV2 Play, Viaplay, HBO Max, Paramont+ og Podimo.

NSK vil nedlægge påstand om fængselsstraf i sagen.

Anklagerfuldmægtig hos NSK, Brian Kaas Borgstrøm, siger:

”Det er vores opfattelse, at den tiltalte har udnyttet datalæk til at skaffe tilfældige betalende kunders login-oplysninger hos en række populære streamingtjenester for derefter at sælge oplysningerne videre både samlet og enkeltvis. Det har givet køberne mulighed for at misbruge de rigtige kunders konti.”

 

Fakta om NSK

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i dansk politi med ca. 1.100 medarbejdere. NSK håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet.
 
NSK understøtter desuden dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning, analyser og efterretninger. 
 
NSK har egen anklagemyndighed, der fører de straffesager, hvor efterforskningen har udgangspunkt i NSK’s politiarbejde. Efterforskning og strafforfølgning i NSK er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet.
 
De komplekse kriminalitetsområder, hvor NSK ofte vil have ansvar for sagerne, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.
 

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

7. september 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Dømt for våbenleverance til svensk statsborger

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket en sag om besiddelse af et våbenlager og organiseret kokain-handel. Tre mænd er nu dømt.

26. august 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Butiksindehaver dømt for falske Apple-produkter

En butiksindehaver er blevet idømt 40 dages betinget fængsel for at udbyde ulovlige kopier af Apple-produkter til salg.

26. august 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Netværk anholdt for handelsbaseret hvidvask gennem højværdivarer

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har gennemført en omfattende anholdelsesaktion på baggrund af mistanke om handelsbaseret hvidvask og momssvig. 11 personer fremstilles torsdag i grundlovsforhør.