Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

13. februar 2020 11:07

Fra døgnrapporten: færdselsuheld grundet glat føre. Indbrud i forretninger. Narkobilist anholdt.

Nordjyllands Politi udgiver på de fleste hverdage et uddrag fra døgnrapporten. Læs uddrag fra den 12.-13. februar 2020. Følg os på Twitter og Facebook.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Nordjyllands Politi – Lastbilkontrol i Herning


Tungvogncenter Nord (TCN) ved Nordjyllands Politi afviklede 6. og 7. februar 2020 en lastbilkontrol i industriområdet Hipark ved Herning.
Klik her for at læse Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 12. februar 2020

 

E39 Brønderslev – personbil skred ud grundet glat føre på Hirtshalsmotorvejen


Et færdselsuheld grundet glat føre fandt sted på E39 i nærheden af Brønderslev onsdag den 12. februar kl. 06:07. Part 1, fører af en personbil, konstaterede kort tid inden uheldet, at der pludselig lå et tyndt lag slud på kørebanen og derfor sænkede sin hastighed til ca. 100 km/t. Alligevel skred part 1 pludseligt ud og mistede herredømmet over sit køretøj. Personbilen fortsatte ned i grøften. Heldigvis var der ingen alvorlig personskade i uheldet. Køretøjet led ringe materiel skade.

 

E39 Brønderslev – personbil påkørte vildthegn på mark grundet glat føre på Hirtshalsmotorvejen


Et færdselsuheld grundet glat føre fandt sted på E39 i nærheden af Brønderslev onsdag den 12. februar kl. 05:46. Part 1, fører af en personbil, forsøgte at overhale part 2, fører af en lastbil. Ved overhalingen mistede part 1 herredømmet over sit køretøj grundet slud/hagl på kørebanen. Derfor påkørte føreren af personbilen part 2 ved bagkofangeren. Personbilen fortsatte over i nødsporet og ud på en mark, hvor han påkørte et vildthegn. Heldigvis kom ingen personer til skade i uheldet. Der var ringe materiel skade på begge køretøjer og vildthegnet.

Vind, vejr og vej – et godt råd om fart

Sæt altid din hastighed efter forholdene. Hvis der er dårlig sigtbarhed, det blæser kraftigt, vejen er våd eller glat eller det er svært at overskue vejens forløb, så sæt farten ned. 
Læs flere gode råd om fart her: sikkertrafik.dk/.../hastighed

Farsø – pengekasse med kontanter stjålet ved indbrud i forretning


En forretning blev udsat for indbrud i Farsø mellem tirsdag den 11. februar kl. 17:00 og onsdag den 12. februar kl. 08:00. Indbrudstyven(e) fik adgang til huset ved at bryde en nøgleboks op. Tyven(e) bevægede sig i en personale stue og i selve butikken. Blandt de stjålne genstande var en pengekasse med kontanter. Tyven(e) forlod gerningsstedet gennem en personaledør.

Har du set mistænkelig færden i Farsø? Kontakt politiet på 114.

 

Aalborg C – mobiltelefoner stjålet ved indbrud i forretning


En forretning blev udsat for indbrud i Aalborg C mellem tirsdag den 11. februar kl. 18:00 og onsdag den 12. februar kl. 09:45. Indbrudstyven(e) fik adgang til forretningen ved at løfte en glasdør ud af en låsepal. Blandt de stjålne genstande var diverse mobiltelefoner. Tyven(e) forlod gerningsstedet gennem hoveddøren til forretningen.

Har du set mistænkelig færden i Aalborg C? Kontakt politiet på 114.

 

Forebyg indbrud i din virksomhed – Sådan opretter du et erhvervsnabohjælps netværk

Et erhvervsnabohjælpsområde kan fx bestå af 10-15 tætliggende virksomheder, som orienterer hinanden om usædvanlige hændelser eller iagttagelser i området. 

  • Start med at mødes og opret en liste med kontaktoplysninger til hinandens virksomheder.
  • Lav aftaler om, hvad I gør, hvis I oplever mistænkelig adfærd i området.
  • Hold aftalerne ved lige, fx på halvårlige møder, hvor I gør status og motiverer hinanden.

Læs mere på: dkr.dk/.../erhvervsnabohjælp/

 

Aabybro – bilist kørte 120 km/t i en 80 km/t zone


En 24-årig kvinde blev lasermålt til at køre 120 km/t i en 80 km/t zone om aftenen onsdag den 12. februar i nærheden af Aabybro.

 

Kører man 120 km/t i en 80 km/t landevejszone, kan man se frem til en bøde på 3.000 kr., et klip i kørekortet og 500 kr. til offerfonden.

Har du kørt for stærkt?

Beregn din bøde her: sikkertrafik.dk/.../hastighed

 

Aalborg – 25-årig narkobilist sigtet og anholdt


En 25-årig kvinde blev sigtet og anholdt for narkokørsel sent om aftenen onsdag den 12. februar i Aalborg. Kvinden kom kørende ad en vej i Aalborg, da en patrulje standsede hende til et rutinetjek. Patruljen henvendte sig til kvinden. Her fattede de mistanke til, at kvinden var påvirket af euforiserende stoffer. Kvinden blev derfor instrueret i at deltage i en narkometertest. Testen gav positivt udslag. Kvinden blev derfor sigtet og anholdt for kørsel med euforiserende stoffer i blodet.

 


Følg os på Twitter og Facebook @NjylPoliti.

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

24. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 22. april til den 24. april 2024

Flere indbrud, tricktyverier mod ældre kvinder, narkokørsel og hærværk. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

22. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 19. april til den 22. april 2024

To narkosælgere og to biltyve anholdt, flere indbrud og episoder med narkokørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

19. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. april til den 19. april 2024

Knivstik i Nørresundby, indbrud, falsk tusindkroneseddel opdaget, fuld indbrudstyv anholdt og flere narkobilister. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.