Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

7. august 2020 15:54

Fra døgnrapporten: unge skruede ned for høj musik. Spiritusbilist anholdt. Indbrud i forretning.

NORDJYLLANDS POLITI: læs udvalgte hændelser og nyheder fra den 6. til den 7. august 2020. Uddraget udgives de fleste hverdage. Følg @NjylPoliti på Twitter og Facebook.

Døgnrapport

Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark


De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Læs mere på coronasmitte.dk

 

Nordjyllands Politi – Ransagning i Rørdal – tre sigtet for indbrudstyveri


Nordjyllands Politi har den 6. august 2020 foretaget en ransagning i Rørdal, Aalborg Øst. I den forbindelse blev tre personer sigtet for indbrudstyveri – de to fremstilles fredag i grundlovsforhør.
Læs mere på politi.dk

 

Aars – unge skruede ned for høj musik


”Der holdes fest og spilles meget høj musik til ulempe for de omkringboende”.

Sådan lød anmeldelsen torsdag den 6. august kort tid inden midnat fra Aars. Der var tale om, at ca. 10 unge var forsamlet ved Anlægget, hvor de festede med høj musik på et medbragt musikanlæg.

En beredskabspatrulje i nærheden tog derfor ud for at tage en snak med festens personer. 

Kort efter anmeldelsen fik politiet kontakt til de unge, som ved mødet med betjentene udviste forståelse for, at det var på tide at skrue ned. Der faldt derefter ro på i området.

 

Fest med omtanke – husk at skrue ned, når det bliver sent

Det er helt forståeligt, at du/I fester derhjemme – især siden man ikke kan tage til festival i år. Men husk at vise hensyn. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er. Fest med omtanke, og husk at skrue lidt ned for musikken, når det bliver sent. Men hvis du selv er udsat for høj musik sent om natten, så tag gerne kontakt til festens personer, før du anmelder festen til politiet. En venlig henvendelse og gensidig forståelse virker ofte – de unge er jo sjældent ude på at genere. 

Virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik – så kontakt politiet på 1-1-4.

 

Aalborg – spiritusbilist anholdt


Kort efter midnat natten til fredag den 7. august kom en patrulje kørende ad Hobrovej i Aalborg, da de besluttede sig for at udføre kontrol med en personbil. Politiet standsede derfor bilen og tog kontakt til føreren, som viste sig at være en 20-årig mand.

Manden deltog her i en alkometertest efter instruktion fra betjentene, da der var mistanke til påvirket kørsel.

Og desværre gav testen udslag.

Manden havde tilsyneladende drukket alkohol i sådan et omfang, at hans promille var over den tilladte grænse på 0,5. Det viste sig også, at manden ikke havde gældende kørekort. 

Derfor sigtede og anholdt politiet ham for spirituskørsel såvel som kørsel uden førerret. Manden erkendte forholdet. Politiet kørte derefter manden til skadestuen med henblik på at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.

Sådan hjælper du os med at stoppe spritkørsel

  1. Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
  2. Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
  3. Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.

Læs mere på sikkertrafik.dk

Aalestrup – indbrud i forretning


En forretning i Aalestrup blev udsat for indbrud mellem onsdag den 5. august kl. 17:50 og torsdag den 6. august kl. 08:30.

Indbrudstyven fik adgang til bygningen ved at bryde en bagdør op med et koben, hvorefter man gennemsøgte flere steder for værdier, herunder butikken, baglokalet, et kontor og et kølerum.

Blandt de stjålne genstande var tre Ginflasker, Cognac og en pose med kontanter. Tyven forlod gerningsstedet ad den opbrudte bagdør.

Har du set mistænkelig færden i forbindelse med sagen? Kontakt politiet på 114.

Forebyg indbrud i din virksomhed – Sådan opretter du et erhvervsnabohjælps netværk

Et erhvervsnabohjælpsområde kan fx bestå af 10-15 tætliggende virksomheder, som orienterer hinanden om usædvanlige hændelser eller iagttagelser i området. 

  1. Start med at mødes og opret en liste med kontaktoplysninger til hinandens virksomheder.
  2. Lav aftaler om, hvad I gør, hvis I oplever mistænkelig adfærd i området.
  3. Hold aftalerne ved lige, fx på halvårlige møder, hvor I gør status og motiverer hinanden.

Læs mere på dkr.dk


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

19. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. april til den 19. april 2024

Knivstik i Nørresundby, indbrud, falsk tusindkroneseddel opdaget, fuld indbrudstyv anholdt og flere narkobilister. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

17. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 15. april til den 17. april 2024

Flere indbrud og episoder med narko- og spritkørsel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

15. april 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 12. april til den 15. april 2024

Tricktyveri mod ældre kvinde igen, flere tilfælde af narkokørsel, hærværk mod hjertestarter, indbrud og narkotika i Jomfru Ane Gade. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.