Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

4. februar 2026 16:13

Politiet til trafikanter: Vær beredt på sne og storm

DMI varsler om kraftigt snefald og snestorm fra torsdag den 5. februar og frem. Nordjyllands Politi opfordrer derfor trafikanterne til at være beredte.

Allerede i dag, onsdag, kan sneen begynde at falde fra den tunge, hvide himmel. Men fra i morgen tager det gevaldigt til; op til 30 cm sne kan der falde i Nordjylland i de kommende døgn. Og dertil kommer blæst.

 

Derfor opfordrer Nordjyllands Politi nu på vanlig vis de nordjyske trafikanter til omtanke og rettidig omhu:

 

”Vi er – i et tæt samarbejde med Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, AMK og Nordjyllands Beredskab – klar til at løse de opgaver, der kan komme derude, når vejret arter sig så vinterligt,” siger vicepolitiinspektør Søren Pejtersen, Nordjyllands Politi, og råder:

 

”– Det er selvfølgelig en god idé, at man lige tænker sig om en ekstra gang, inden man kører ud på vejene her de næste døgn. Kig ud af vinduet, følg vejrvarslerne, lyt til vores løbende meldinger om forholdene derude; måske skal man overveje at udskyde sit ærinde – eller måske kan man nå at klare det allerede i dag i stedet.”

 

Myndighedernes råd

Beredskabsmyndighedernes anbefalinger til borgerne er fortsat: Kør efter forholdene, sænk farten, hold god afstand – og udstyr din bil med varmt tøj, tæppe, skovl, mad, drikke, refleksvest, opladet mobil, livsvigtig medicin, og hvad man ellers vurderer at kunne få bruge for, hvis man skulle være så uheldig at køre fast i en snedrive i det kolde vejr.

 

Hold dig orienteret

Skal man ud at køre, kan man med fordel holde øje med vejrudsigten og tjekke status på vejene på trafikinfo.dk.

 

Vejrforholdene kan naturligvis også påvirke den kollektive trafik. Nordjyllands Politi appellerer til, at man opsøger viden om ændringer på de relevante hjemmesider – dmi.dk/varsler, ntrejse.dk/trafikinfo, dsb.dk/trafikinformation, aal.dk, Rejseplanen m.fl.

 

Pressens kontakt

Vicepolitiinspektør Søren Pejtersen, Nordjyllands Politi, tlf. 3032 6392

 

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

23. maj 2026

Nordjyllands Politi

Festen fortsætter til karneval – det samme gør politiet

Aftenen skrider frem, og festlighederne i Kildeparken fortsætter. Der er fortsat mange feststemte mennesker i gaderne. Nogle er på vej hjem, mens andre fortsætter festen. Politiet opfordrer alle til fortsat at passe på hinanden og være ekstra opmærksomme i trafikken. Her følger en aftenstatus på politiets indsats til Aalborg Karneval 2026.

23. maj 2026

Nordjyllands Politi

Politi: Status på Aalborg Karneval

De mange tusinde karnevalsdeltagere har siden formiddagen festet sig gennem Aalborgs gader. Mange af deltagerne i optoget er nu nået frem til Kildeparken, men der er trængsel ved Vesterbro/Kildeparken. Fra politiet lyder meldingen, at optoget indtil videre har forløbet festligt og forholdsvis roligt.

23. maj 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi melder karnevalsklar i 2026

I dag den 23. maj summer Aalborgs gader igen af liv, farver og feststemning, når årets store karnevalsoptog samler tusindvis af deltagere og tilskuere i byen. Nordjyllands Politi er klar til at understøtte en tryg og sikker oplevelse for alle.