Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

14. februar 2025 12:44

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 13.-14. februar 2025

Tyveri på hotel, butikstyveri og narkokørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Forsøg på tyveri fra varebil, Frederikssund

Natten mellem onsdag og torsdag var der forsøg på tyveri fra en parkeret varebil på Heimdalvej i Frederikssund. Der blev ikke stjålet noget, men bilens venstre dør blev beskadiget.

 

Bedrageri, Frederikssund

En 55-årig mand fra Frederikssund henvendte sig torsdag klokken 09.00 på politistationen i Frederikssund for at anmelde, at hans bankkonto var blevet misbrugt af svindlere.

 

Færdselsuheld, Gilleleje

En 44-årig mand fra Græsted mistede fredag klokken 09.54 herredømmet over sin bil under kørsel på Græstedvejen i Gilleleje og påkørte et træ i højre vejbane. Manden blev efterfølgende kørt til hospitalet for kontrol.

 

Tyveri på hotel, Snekkersten

Comwell i Snekkersten blev klokken 11.07 udsat for tyveri, da to gerningsmænd havde været inde i varegården og stjålet 19 kasser med sodavandsflasker. Gerningsmændene forsøgte derefter at pante flaskerne i den nærliggende Føtex.

 

Butikstyveri, Ølstykke

Politiet modtog klokken 11.56 en anmeldelse om butikstyveri i Rema 1000 på Rådhus Alle i Ølstykke, hvor en mand havde opholdt sig i butikken og ladet som om, han handlede. Han tog en sandwich, lagde den i lommen og forlod derefter butikken uden at betale.

 

Bedrageri, Gentofte

En 73-årig mand fra Virum henvendte sig torsdag klokken 12.00 på politistationen i Gentofte for at anmelde bedrageri. Han var blevet kontaktet telefonisk af en engelsktalende mand, der oplyste, at PayPal havde forsøgt at købe Bitcoins fra hans konto. Den 73-årige blev vildledt til at overføre et større pengebeløb og blev samtidig udsat for identitetstyveri.

 

Butikstyveri, Værløse

Politiet modtog klokken 13.26 en anmeldelse om butikstyveri i Kvickly Bymidten. En 31-årig mand fra Værløse havde benyttet selvbetjeningskassen, men undladt at scanne alle sine varer. Han blev standset efter den sidste betalingsmulighed.

 

Butikstyveri, Hillerød

En 20-årig kvinde og en 23-årig mand fra Frederiksværk blev klokken 13.27 anholdt af politiet for at have fyldt to indkøbsposer med dagligvarer fra Bilka i Slotsarkederne, hvorefter de passerede forretningens kasselinje uden at betale. Da parret havde et mindreårigt barn med, mens de begik butikstyveri, skrev patruljen en socialrapport.

 

Butikstyveri, Ølstykke

En 22-årig mand fra Ølstykke blev klokken 15.16 anholdt for butikstyveri i Netto på Niels Olsens Vej i Ølstykke. Han havde fyldt sin rygsæk og en indkøbspose med varer, hvorefter han passerede kasselinjen uden at betale.

 

Spirituskørsel, Vejby

Torsdag eftermiddag klokken 16.09 blev en 52-årig mand fra Vejby standset, da han kom kørende ad Tisvildevej. Her viste en alkometertest, at den 52-åriges promille var højere end tilladt, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel. Den 52-årige blev kørt til en politistation, hvor en læge blev tilkaldt til at udtage en blodprøve fra ham. Blodprøven skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige promille til brug for den videre behandling af sagen.

 

Narkokørsel, Humlebæk

En 28-årig mand fra Brøndby blev klokken 16.54 standset af politiet da han kom kørende ad Fredensborgvej i Humlebæk. Da det viste sig, at den 28-årige var påvirket af euforiserende stoffer, blev han sigtet for narkokørsel.

 

Narkokørsel, Hillerød

En bil blev standset af politiet klokken 16.54, hvori en 28-årig mand sad bag rettet med en 24-årig kvindelig passager, begge fra Ølsted. Den 24-årige kvindelige passager forsøgte at gemme en cigaretpakke, som indeholdt en klump hash. Hun blev siget for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

11. marts 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 10.-11. marts 2025

Tyveri, bedrageri og spirituskørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten.

10. marts 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 09.-10. marts 2025

Bule i bil, trætyv og en mand, der forsøgte at løbe fra politiet. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

7. marts 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 06.-07. marts 2025

Salg af stoffer, tricktyveri og sammenstød mellem lastbiler. Her er et uddrag af døgnrapporten.