Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

10. november 2026 10:50

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 9.-10. nov. 2026

Varevogn i grøft, kørsel med euforiserende stoffer, lommetyverier, forsøg på bedrageri og ældre kvinde påkørt et elløbehjul. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Varebil kørte i grøften, Græsted

Mandag formiddag omkring klokken 11 kørte en 19-årig mand i en varevogn i grøften, mens han kørte ad Frederiksværkvej i østlig retning. Manden havde kørt ca. 70 km/t, hvor han pludselig mistede herredømmet over sin bil. En forbigående hundelufter hjalp manden ud af bilen. Manden var ikke kommet til skade ved uheldet.

 

Mand uden førerret sigtet for at være i besiddelse af euforiserende, Snekkersten

En 33-årig mand blev mandag klokken 13.30 sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer og at køre bil uden førerret. En patrulje blev gjort opmærksom på manden i køretøjet, mens han kørte i modsatte vejbane i vestgående retning ad Agnetevej. Manden kørte i meget høj fart, og patruljen ville bringe bringe køretrøjet til standsning. Patruljen satte derfor efter køretøjet. Patruljet fandt umiddelbart efter køretøjet i buslommen ved krydset Klostermosevej med åben førerdør, men føreren af bilen var løbet fra stedet. Under ransagningen af køretøjet blev der fundet en klump hash, som blev kontroltestet samt vejet til 0,247 g. Da en hundepatruljen ledte efter spor, fandt hunden en mand, der passede med patruljens samt vidners signalement. Manden blev sigtet for at være i besiddelse af hash samt kørsel uden førerret.

 

Tyveri fra taske, Birkerød

En 102-årig kvinde fik mandag eftermiddag stjålet sin taske ved Netto Teglporten, da hun havde været ude at handle. Tasken indeholdt kvindens sorte pung med Dankort og sundhedskort. Kvinden havde fyldt sine varer i sin sorte taske, imens hun handlede. Da kvinden var kommet frem til kassen og skulle betale for sine varer, opdagede hun, at hendes håndtaske var væk, hvilket hun havde fortalt til kassemedarbejderen. Kassemedarbejderen havde efterfølgende taget tasken op fra disken og rakt den til kvinden. Tasken var blevet indleveret af en kunde. Kvinden havde dog fået hævet 15.000 kroner på sit Dankort, før hun havde nået at få Dankortet spærret.

 

Forsøg på bedrageri, Helsingør

Politiet modtog mandag omkring klokken 16 en anmeldelse om forsøg på et bedrageri af en 78-årig kvinde. Kvinden fortalte, at hun havde haft besøg af en mand, som påstod at være fra hendes banks forsikring, som skulle se på hendes værdigstande. Kvinden havde først talt med en forsikringsmand fra København, hvorefter en “Kasper” dukkede op på hendes adresse, som viste et politiskilt. Kvinden havde nået at fjerne sine værdigestande, før manden gik. Gerningsmanden beskrives af kvinden som 35-40 år, 180-185 centimeter, mørk kort hår, spinkel af kropsbygning, iklældt sort “pilot”-jakke, sorte jeans, og mørke sko med lys sål.

 

Forsøg på bedrageri, Rungsted Kyst

Mandag klokken lidt efter klokken 16 kontaktede en 91-årig kvinde politiet, fordi hun søndag var blevet ringet op af “Christian Thomsen” fra “Dagplejetemaet Hørsholm Kommune”, som spurgte, om hun fik rengøringshjælp i sit hus. Manden havde mange oplysninger om forurettede - fulde navn, adresse, antal kvadratmeter og værelser i huset. Manden tilbød, at kvinden kunne få rengøring senere samme dag af en ung kvindelig ansat, “Mathilde”, når hun var færdig på sin nuværende opgave. Den 91-årig kvinde afviste tilbuddet, da det tidsmæssigt passede hende dårligt. Først efter opkaldet, da hun slog telefonnummeret op, fandt hun mistanke til forsøg på bedrageri.

 

Ældre kvinde påkørt af dreng på elløbehjul, Holte

Klokken 17.21 modtog politiet en anmeldelse om, at en 77-årig kvinde var blevet påkørt af en dreng på elløbehjul mandag omkring klokken 12. Ved påkørslen var kvinden faldet til jorden. Kvinden havde inden påkørslen stået og talt med en Hus Forbi-sælger, da en ung mand kom kørende rundt om hjørnet. Efter påkørslen havde to personer hjulpet kvinden op. Den unge mand på løbehjulet havde fulgt kvinden ind i Kvickly for at få et plaster. Kvinden blødte stadig ret meget fra venstre underben og gik derfor selv ind i et nærtliggende lægehus, hvor en læge syede hende med syv sting.

 

Unge drenge kastede med brændende hvidt stof, Slangerup

En flok unge drenge på elcykler kastede mandag midt på aftenen med noget hvidt stof med ild i hen mod en stander på vejen ved Kongensgade. Drengene var løbet fra stedet, og anmelderen kørte fra stedet og kunne ikke oplyse, om ilden var slukket eller et signalement af drengene. Der blev sendt patruljer til stedet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

9. november 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 8.-9. nov. 2026

Kørsel med euforiserende stoffer, brande og affyrede kanonslag. Her er et uddrag af døgnrapporten.

6. november 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 5.-6. nov. 2026

Tyveri af elkabler, bedrageri og forsøg på bedrageri og cyklist stjal pantflasker. Her er et uddrag af døgnrapporten.

5. november 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 4.-5. nov. 2026

Butikstyveri, lommetyverier, cyklist ramt af bil og hash i bil. Her er et uddrag af døgnrapporten.