Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 8.-9. nov. 2026
Kørsel med euforiserende stoffer, brande og affyrede kanonslag. Her er et uddrag af døgnrapporten.
Kørsel med euforiserende stoffer, Hillerød
En 21-årig mand blev søndag formiddag sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer og for at have kørt bil med euforiserende stoffer i blodet. Manden kørte på Hillerødmotorvejen i sydgående retning, hvor han blev standset. En narkometertest viste, at testen positiv for kokain. Manden forklarede, at han var faldet i søvn under kørslen og havde snittet et autoværn, og hans kørsel var generelt slingrende. Manden blev taget med på Gentofte Hospital og fik taget blodprøve.
Brand i garage ved sommerhus, Gilleleje
Politiet modtog søndag eftermiddag en anmeldelse om en brand i en garage ved et sommerhus. To personer befandt sig i sommerhuset, da branden opstod, men de var dog begge hurtigt ude af sommerhuset. Garagen var delvist nedbrændt. Branden spredte sig ikke til sommerhuset. Den ene beboer oplyste, at han havde været ude at ryge på terrassen, lige inden branden var opstået, men han mente dog ikke, at det kunne være årsag til branden. Det lykkedes brandvæsenet at kontrollere branden, så det kun var garagen, der er brændte. De to personer var ikke ejere af sommerhuset og havde blot lejet det. Der blev oprettet en brandundersøgelse.
Unge affyrede kanonslag, Skibby
Søndag aften modtog politiet flere anmeldelser om, at en gruppe unge mennesker rendte rundt og affyrede kanonslag inden på Fjordlandsskolens grund. Anmelderne var meget bekymrede og var blevet forskrækkede over de meget høje brag.
Brand i brændestabel spredte sig, Farum
En 74-årig kvinde blev søndag aften sigtet for at have overtrådt beredskabsloven. Kvinden havde tændt op i en udendørs pejs på en overdækket terrasse. Nær pejsen var placeret en brændestabel. Efter at have tændt op i pejsen havde kvinden forladt den, og der opstod herefter ild i brændestablen, som spredte sig til taget på den overdækkede terrasse og carport.
Vape blev forvekslet med brand i bil, Hørsholm
Søndag aften modtog politiet flere anmeldelser om, at der var observeret brand i en bil på Rugvej. Brandvæsenet blev derfor sendt til stedet, men det viste sig, at der var tale om en mand, der sad inde i bilen med en vape, som dannede en del røg.