Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 8-9. februar 2026.
Tyverier og anholdt indbrudstyv. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.
Tyveri fra varevogn, Fredensborg og Gentofte
Mellem fredag og lørdag nat blev der begået indbrud i en varevogn, som var parkeret på Teglgårdsvej. Der var boret hul i sidedøren ved håndtaget og stjålet en del værktøj. Også i Gentofte på Gentoftegade blev en varevogn udsat for indbrud. Her var metoden den samme, men tyvene fik intet udbytte, da vognen var tømt for værktøj.
Mac tyveri, Hillerød
Klokken 14.10 søndag fik politiet en anmeldelse om et tyveri fra en butik i Slotsarkaderne. Fire personer havde været i butikken, hvor en havde klippet en sikkerhedswire til en computer over, hvorefter en anden person havde taget computeren og forladt butikken. To personer stak af, men det lykkedes personalet at tilbageholde to af personerne og tilkalde politiet.
Indbrudstyv anholdt, Gentofte
Klokken 04.01 natten til mandag fik politiet en anmeldelse om et igangværende indbrud i et hus på Fæstevej i Gentofte. En person var set på overvågningen i huset, og der blev sendt to politipatruljer til stedet. Da den ene patrulje var tæt på adressen, så de en mand, der svarede til det signalement, man havde fået af personen, der havde bevæget sig rundt i huset. Det viste sig at være en 52-årig mand, som forsøgte at stikke af, men blev fanget og anholdt. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag klokken 13 i retten i Lyngby.