Døgnrapport fra Østjyllands Politi lørdag den 30. maj 2026
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.
Døgnrapport fra Østjyllands Politi lørdag den 30. maj 2026
Østjyllands Politi har ingen fremstillinger i grundlovsforhør i dag.
Restaurationsloven og fornærmelig tiltale
En 21-årig mand havde i nat forsøgt at indlade sig i slagsmål på en beværtning i Aarhus midtby. Den 21-årige blev derfor bortvist fra stedet. På vej ud slog den 21-årige mand ud efter dørmanden dog uden at ramme. Ude på gaden fortsatte han sin aggressive adfærd og blev derfor tilbageholdt af dørmanden. Ved politiets ankomst var den 21-årige stadigvæk meget opfarende, og han kaldte politibetjentene for diverse ukvemsord. Den 21-årige blev anholdt og indbragt til politigården i Aarhus.
Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds
På Odinsvej i Thorsø begået torsdag d. 28. maj mellem kl. 08.30 og kl. 13.00
På Vangvejen i Randers Nø begået fredag d. 29. maj kl. 10.08
På Bymosevej i Aarhus V begået mellem tirsdag d. 26. maj kl. 14.00 og fredag d. 29 maj kl. 12.00
På Bjellerupparken i Randers Nø begået fredag d. 29. maj mellem kl. 15.00 og 18.45
På Nørre Allé i Aarhus C begået mellem fredag d. 29 maj kl. 16.00 og lørdag d. 30. maj kl. 02.30
Pressekontakt
E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087
Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.
Telefon: 8618 2877