Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

25. februar 2026 09:34

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 25. februar 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 9.30

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 9.30 en 27-årig, eritreisk mand i grundlovsforhør.
Den 27-årige har siden september 2024 været internationalt efterlyst i forbindelse med efterforskningen af en voldtægtssag, hvor en dengang 37-årig kvinde blev udsat for en grov voldtægt og frihedsberøvelse af flere mænd på Langenæs i Aarhus C i februar 2024. Den 27-årige blev anholdt i går, efter betjente fra Østjyllands Politi havde hentet ham hjem fra England. Se pressemeddelelse her

Anklagemyndigheden beder om lukkede døre ved grundkovsforhøret af hensyn til sagens fortsatte efterforskning.

 

**

 

Udenlandsk kvinde anholdt under bordelkontrol i Aarhus N

Tirsdag aften kl. 18.30 foretog betjente fra Østjyllands Politis Udlændingesektion en kontrol på en massageklinik i Aarhus N efter et tip om, at der blev drevet bordel på stedet.

På adressen traf politiet en 39-årig kvinde fra Thailand, hvis visum var udløbet. Kvinden blev derfor sigtet for ulovligt ophold, anholdt og transporteret til politigården.

Kvindens sag vil blive forelagt Udlændingestyrelsen med henblik på at vurdere, om hun skal udvises. Hun vil for nuværende forblive frihedsberøvet i medfør af hjemrejseloven i op til 3 x 24 timer. Hendes sag vil desuden blive forelagt for Center mod Menneskehandel som skal vurdere, om hun kan have været udsat for menneskehandel.


**

 

Vred mand slog betjents arm væk

Tirsdag kl. 11.32 kørte en civil patruljevogn til en adresse i Viby J, hvor der var anmeldelser om uro imellem to parter i en lejlighed.

Betjentene kørte hurtigt til stedet og bankede på døren, der blev åbnet på klem af en 38-årig mand. Betjentene forklarede, at de havde fået anmeldelse om uro på stedet, og at de gerne ville tjekke, om alle var ok. Manden var meget afvisende, men da betjentene insisterede på at kigge indenfor, kom en kvinde frem fra et tilstødende rum, og bad om at komme med betjentene væk fra stedet.

Da kvinden gik med betjenten blev den 38-årige meget ophidset og maste sig forbi betjentene hen til kvinden. Han opførte sig opfarende og truende og ville ikke følge politiets gentagne opfordringer om at gå tilbage i lejligheden. De to betjente tilkaldte en patrulje mere, mens den 38-årige blev tiltagende aggressiv, truede med knyttede hænder op mod betjentenes ansigt og slog flere gange til den ene betjents arm.

Han blev kort efter anholdt af den tilkomne patrulje og sigtet for vold og trusler mod polititjenestemand.


**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds:

  • På Ejbyvej i Højbjerg begået tirsdag d. 24/2 mellem kl. 06.30 og kl. 10.10
  • På Wilstersgade i Aarhus C begået tirsdag d. 24/2 mellem kl. 06.00 og kl. 13.00
  • På Trankær Mosevej i Tranbjerg begået mellem onsdag d. 21/1 kl. 18.00 og fredag d. 23/1 kl. 08.30
  • På Næsbyvej i Højbjerg begået mellem mandag d. 9/2 kl. 00.00 og tirsdag d. 24/2 kl. 17.45
  • På Grumstolsvej i Højbjerg begået onsdag d. 25/2 kl. 05.15

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

24. februar 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. februar 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

23. februar 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 23. februar 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

22. februar 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands politi uddrag af døgnrapporten 22 februar 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds