Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

31. maj 2022 09:07

26-årig mand anholdt i drabssag fra Rådhusparken

Østjyllands Politi anholdt mandag formiddag en 26-årig mand, der sigtes for drabet på en 34-årig mand i Rådhusparken i Aarhus den 9. december 2021.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Den 26-årige mand blev mandag formiddag anholdt i et fængsel, hvor han i øjeblikket afsoner en dom afsagt i en anden sag.

Den 26-årige mand er den tredje, der har været anholdt i drabssagen. De to øvrige sigtede i sagen, en nu 25-årig mand og en 58-årig mand, har tidligere begge været varetægtsfængslet, men blev den 17. januar løsladt igen. De er dog begge fortsat sigtet i sagen.  

”Det har været et svært miljø at efterforske i, men vi har i de seneste måneder fortsat vores massive efterforskning, og det har nu ført til, at vi har anholdt og sigtet en tredje mand i sagen. Han bliver tirsdag fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling,” siger politiinspektør Brian Voss Olsen.

Den 26-årige mand bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag kl. 10.30 ved Retten i Aarhus. Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning i sagen, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.