Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

16. april 2021 17:31

Politiet indfører visitationszoner efter skud i Aarhus

Østjyllands Politi indfører fredag den 16. april kl. 20.00 visitationszoner i Gellerupparken/Toveshøj og Trillegården/Herredsvang i det vestlige Aarhus.

Visitationszoner i Aarhus jan/feb 2021

Visitationszonerne bliver oprettet efter to skudepisoder i det offentlige rum i april og flere indikationer på, at en konflikt er ved at blusse op mellem grupperinger i områderne.  

Onsdag affyrede to mænd på en scooter flere skud i krydset Silkeborgvej/Vestre Ringgade i Aarhus, og et af projektilerne ramte en tilfældig borgers bil. 

Et par uger før, natten til den 5. april, blev der afgivet flere skud på Janesvej i Brabrand

Det er endnu ikke klarlagt, hvem der stod bag de to skudepisoder, men det er Østjyllands Politis vurdering, at gerningsmændene har relationer til grupperinger i Brabrand og Trillegården, og at motivet sandsynligvis skal findes i uoverensstemmelser mellem grupperingerne.  

”De skudepisoder vi har set i det offentlige rum er helt uacceptable, og noget vi tager meget alvorligt. Hændelserne, flere våbenfund i områderne, og de oplysninger vi har, tyder på, at der er et meget anspændt forhold mellem de to grupperinger, og der er risiko for flere lignende episoder, ” siger politiinspektør Carit Andersen. 

 

Øget patruljering og intensiv efterforskning

Indtil videre gælder visitationszonen frem til og med tirsdag den 4. maj. Perioden kan forlænges, hvis der er behov og grundlag for det. 

”Med visitationszonen får vi endnu bedre muligheder for at fjerne våben fra gaden, men det kan ikke stå alene. Derfor vil vi den kommende tid også øge vores patruljering i det vestlige Aarhus, og vi fortsætter med vores intensive efterforskning af skudepisoden og af personer i de to grupperinger, ” siger Carit Andersen. 

I en visitationszone kan politiet stikprøvevis foretage kropsvisitationer samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, med henblik på at kontrollere om nogen besidder eller bærer våben. 

 

Områder omfattet af visitationszone

Visitationszonen i Gellerupparken/Toveshøj

Visitationszoner i Gellerup/Toveshøj jan/feb 2021

Visitationszonen i Gellerupparken/Toveshøj dækker et geografisk område, der er rammet ind af:
 
Mod syd:
Silkeborgvej fra krydset ved Hejredalsvej til krydset ved Åby Ringvej.

Mod øst:
Åby Ringvej fra krydset ved Silkeborgvej til krydset ved Jernaldervej.

Mod nord:
Jernaldervej fra krydset ved Silkeborgvej til krydset ved Holmstrupgårdvej.

Mod vest:
Holmstrupgårdvej fra krydset ved Jernaldervej til krydset ved Edwin Rahrs Vej.
Edwin Rahrs Vej fra krydset ved Holmstrupgårdvej til Krydset ved Hejredalsvej.
Hejredalsvej fra krydset ved Edwin Rahrs Vej til krydset ved Silkeborgvej.

De nævnte veje er indbefattet i visitationszonen. 
 

Visitationszonen i Trillegården/Herredsvang

Visitationszoner i Trillegården/Herredsvang jan/feb 2021


Visitationszonen i Trillegården/Herredsvang dækker et geografisk område, der er rammet ind af:
 
Mod syd:
Hasle Ringvej fra krydset ved Herredsvej til krydset ved Paludan Müllers Vej.

Mod øst:
Paludan Müllers fra krydset ved Hasle Ringvej Vej til krydset ved Bodøvej.
Bodøvej fra krydset ved Paludan Müllers Vej til stien der omkranser Haveforeningen Dybkjær
Stien, inklusive Haveforeningen Dybkjær, til krydset ved Paludan Müllers Vej, inklusive parkeringspladsen ved Aarhus Firma Sport.
Paludan Müllers Vej fra krydset ved stien der omkranser Haveforeningen Dybkjær og Aarhus Firma sport til krydset ved Marienlystvej

Mod nord:
Marienlystvej fra krydset ved Paludan Müllers Vej, til krydset ved Marienlystvangen, herunder Haveforeningen Marienlyst og stier der omkranser Haveforeningen Marienlyst, samt Marienlyst Parken og stien der omkranser Marienlystparken.

Mod vest:
Stien der omkranser Marienlystparken til Fjældevænget.
Fjældevænget fra stien der omkranser Marienlystparken til krydset ved Herredsvej.
Herredsvej fra krydset ved Fjældevænget til krydset ved Hasle Ringvej.

De nævnte veje er indbefattet i visitationszonen.

 

Pressekontakt 

Politiinspektør Carit Andersen, tlf. 3061 8942 

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

6. marts 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel og frakendt førerretten for flere forhold af vanvidskørsel på motorcykel

En 30-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt to år og tre måneders fængsel for en lang række overtrædelser af færdselsloven, herunder adskillige tilfælde af såkaldt vanvidskørsel på motorcykel. Den 30-årige mand er desuden blevet frakendt førerretten i ti år og har fået konfiskeret to motorcykler, som tidligere var blevet beslaglagt af politiet.

5. marts 2026

Østjyllands Politi

19-årig mand skubbet ud foran tog: Intensiv efterforskning er i gang

Østjyllands Politi modtog onsdag aften en anmeldelse om, at en person var blevet skubbet ud på togskinnerne ved letbanestationen i Mørke. Aftenen og natten igennem har politiet været til stede i området og indhentet videoovervågning og foretaget sporsikring. Sagen bliver efterforsket intensivt med henblik på at få fastlagt et hændelsesforløb og få foretaget anholdelse af gerningsmanden.

24. februar 2026

Østjyllands Politi

Mistænkt i voldtægtssag fra Langenæs anholdt i England og udleveret til Danmark

Betjente fra Østjyllands Politi har tirsdag formiddag været en tur i England i forbindelse med udleveringen af 27-årig mand, der er mistænkt i en voldtægtssag fra Langenæs i Aarhus C. Den 27-årige mand blev anholdt i december sidste år i Manchester forud for sin udlevering til retsforfølgelse i Danmark, og han vil onsdag formiddag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.