Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

4. august 2025 11:27

To sigtede i sag om kørsel på afspærret område i Vestergade

To mænd på henholdsvis 18 og 20 år er sigtet i en sag, hvor en personbil i lørdags kørte ind på et afspærret område i Vestergade i Aarhus.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Østjyllands Politi har hele søndag arbejdet på efterforskningen af en sag fra Vestergade i Aarhus, hvor en personbil lørdag aften kørte ind på det afspærrede område i Vestergade, hvor den årlige gadefestival fandt sted.

Tilstedeværelsen af en bil på det afspærrede område skabte utryghed blandt flere personer på stedet, og det udviklede sig til en ophedet diskussion mellem festivaldeltagerne og føreren og passageren i bilen. Under kørsel fra stedet ramte personbilen flere personer, dog med lav fart. Der er ikke noget i politiets efterforskning der indikerer, at bilen er kørt ind i Vestergade for bevidst at gøre skade på andre.

Fire mænd, som alle er sat i forbindelse med personbilen, har været anholdt til sagen. Alle fire mænd er nu løsladt.
Det har indtil nu ikke har været muligt med tilstrækkelig sikkerhed at fastlægge, hvem der var fører af bilen. Det skal den fortsatte efterforskning være med til at afdække.

På baggrund af en samlet vurdering af sagen er det ikke vurderet, at der for nuværende er grundlag for en fremstilling. To mænd på henholdsvis 18 og 20 år er fortsat sigtet for at forvolde fare for andres liv og førlighed.

Østjyllands Politi fortsætter efterforskning af sagen, og hører gerne fra vidner samt personer, som måtte have video fra stedet, eller som på anden måde kan hjælpe med at fastslå identiteten på føreren af bilen, på tlf 114.

Otte personer blev ramt af personbilen i Vestergade og heraf blev en enkelt kørt til kontrol på hospitalet. Ingen kom alvorligt til skade.


Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

13. juni 2026

Østjyllands Politi

Mand fundet død i Gudenåen: To mænd sigtet for drab

Østjyllands Politi har anholdt og sigtet to mænd for at have dræbt en 20-årig mand, der tidligt fredag morgen blev fundet død i Gudenåen i Randers. De fremstilles lørdag kl. 11.00 i grundlovsforhør ved Retten i Randers.

9. juni 2026

Østjyllands Politi

Efterforskning af alvorligt færdselsuheld på Djursland nærmer sig sin afslutning

Østjyllands Politis efterforskning af et alvorligt færdselsuheld fra den 14. januar - hvor to busser stødte frontalt sammen og to personer afgik ved døden - nærmer sig sin afslutning. En 44-årig mand er i den forbindelse blevet sigtet i sagen.

4. juni 2026

Østjyllands Politi

Mindreårig dreng mistænkt for forsøg på brandstiftelse

Østjyllands Politi mistænker en mindreårig dreng for at være gerningsmanden bag et groft forsøg på brandstiftelse i en bygning på Nørre Allé i Aarhus i sidste uge.