Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

7. april 2022 10:37

Visitationszoner ophører i Brabrand og Rosenhøj

Østjyllands Politi ophæver nu de to visitationszoner, der blev oprettet den 11. marts på grund af uro mellem to grupperinger i Aarhus.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Visitationszonerne ophører ved midnat – natten til fredag.  

”Vi har været meget synlige i visitationszonerne og visiteret omkring 200 personer og fundet nogle enkelte våben og noget narkotika. Men helt overordnet har der været roligt i området, siden vi oprettede visitationszonerne, og det ser ud til, at det tryk, vi har lagt på banderne har virket. Vi forsætter vores øgede fokus på områderne og bandemiljøet, men vi vurderer, at der ikke længere er behov for visitationszonerne, ” siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen. 

Siden visitationszonerne blev oprettet har politiet foretaget 193 visitationer og 72 ransagninger af biler i de to områder. 

Følgende er blevet beslaglagt i visitationszonerne: 

6 knive
4 skudsikre veste
1 machete
1 golfkølle
1 bat
1 peberspray
1 tilspidset skruetrækker
1 totenschlæger
Nogle skarpe patroner
En mindre mængde hash, skunk og kokain

 

Fortsat konflikt

Østjyllands Politi fortsætter med øget synlig tilstedeværelse i de to områder, hvor visitationszonerne har været, og indsatsen mod grupperingerne er fortsat højt prioriteret. 

”Vores vurdering er, at der fortsat er en konflikt mellem grupperinger fra Rosenhøj og Brabrand, og derfor holder vi selvfølgelig nøje øje med udviklingen. Vi kigger løbende på, hvilke værktøjer vi kan bruge i indsatsen mod banderne, og det gælder også visitationszonerne, som vi kan indføre igen, hvis det bliver nødvendigt, ” siger Klaus Arboe Rasmussen. 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

13. juni 2026

Østjyllands Politi

Mand fundet død i Gudenåen: To mænd sigtet for drab

Østjyllands Politi har anholdt og sigtet to mænd for at have dræbt en 20-årig mand, der tidligt fredag morgen blev fundet død i Gudenåen i Randers. De fremstilles lørdag kl. 11.00 i grundlovsforhør ved Retten i Randers.

9. juni 2026

Østjyllands Politi

Efterforskning af alvorligt færdselsuheld på Djursland nærmer sig sin afslutning

Østjyllands Politis efterforskning af et alvorligt færdselsuheld fra den 14. januar - hvor to busser stødte frontalt sammen og to personer afgik ved døden - nærmer sig sin afslutning. En 44-årig mand er i den forbindelse blevet sigtet i sagen.

4. juni 2026

Østjyllands Politi

Mindreårig dreng mistænkt for forsøg på brandstiftelse

Østjyllands Politi mistænker en mindreårig dreng for at være gerningsmanden bag et groft forsøg på brandstiftelse i en bygning på Nørre Allé i Aarhus i sidste uge.