Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

31. januar 2020 12:03

1933 forseelser ved kontrol af cyklister og knallertkørere

Politiet gennemførte i uge 4, fra mandag den 20. januar til søndag den 26. januar 2020 en målrettet indsats mod cyklister og knallerter med fokus på deres adfærd i trafikken.

To færdselsbetjente tester knallert

Foto: Niclas Jessen

Politiet fokus var bl.a. på manglende lys, kørsel frem for rødt lys, kørsel på fortov og anden trafikfarlig og generende adfærd, og derudover blev der også kigget på køretøjernes tilstand, herunder konstruktivt ændrede knallerter med hastigheder over det tilladte. 

 

I 2018 blev 28 cyklister og 10 knallertførere dræbt i trafikken, hvor yderligere 921 cyklister og 269 knallertførere kom til skade. I en del af ulykkerne var risikobetonet adfærd hos cyklister og knallertkørere en medvirkende årsag.

Ved indsatsen i uge 4 blev der i hele perioden konstateret 1933 forseelser, heraf bl.a.:  

Kørsel frem for rødt/gult lys:  456
Lygteføring, forkert eller mangelfuld: 327
Cyklist/knallert – kørsel på fortov/gangsti: 171
Cyklist/knallert – kørsel mod ensretning: 52
Benyttet håndholdt mobiltelefon: 108
Hastighedsoverskridelse ved konstruktivt ændrede knallerter: 67
Styrthjelm ikke benyttet: 14

Under den tilsvarende indsats i uge 4 i 2019 blev der konstateret væsentligt færre sigtelser, nemlig 1206. 

”Da vi i færdselspolitiet helt grundlæggende arbejder for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, og da cykler og knallert i 2018 var repræsenteret i ca. hvert 3. uheld, fortsætter vi også vores fokus på dette område”, udtaler politiassistent, Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. 

 

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

22. marts 2024

Rigspolitiet

Politiet styrker brugen af kropskameraer i udvalgte operative opgaver

Fem politikredse, Sydøstjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi, iværksætter en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer i forskellige operative opgaver

9. februar 2024

Rigspolitiet

Skal politiet have strømpistoler som et supplerende magtmiddel?

Det spørgsmål skal et nyt pilotprojekt give svar på. Tre udvalgte politikredse skal i løbet af de næste par år teste, om strømpistoler fremadrettet skal kunne bruges af politiet i særlige tilfælde og dermed indgå i politiets magtmidler.

28. januar 2024

Rigspolitiet

Giv et smil til skolepatruljerne i den sureste uge

For høj hastighed, uopmærksomhed og aggressiv adfærd er bare nogle af de ting landets skolepatruljer oplever, når de dagligt passer på deres venner ved skolevejene, og det er en adfærd, der skaber utryghed.