Evaluering af KRISØV 2019
En række danske myndigheder gennemførte den 12. september 2019 den nationale krisestyringsøvelse, KRISØV. Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen har nu evalueret øvelsen og konkluderer, at den afspejlede god praksis med plads til forbedring.
I Danmark afprøver myndighederne hvert andet år det samlede kriseberedskab gennem den nationale krisestyringsøvelse (KRISØV). Øvelsen har til formål at afprøve og udvikle det nationale krisestyringssystem og simulerer derfor en række akutte og samtidige hændelser, som de involverede sektormyndigheder skal håndtere. Det er Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen, der er ansvarlige for at planlægge, gennemføre og evaluere KRISØV.
Scenariet for KRISØV 2019 var flere kemiske hændelser på dansk jord, heriblandt et forulykket godstog med kemikalietanke og flypassagerer, der har været udsat for et kemisk stof. Situationen udspillede sig i et internationalt, komplekst og ustabilt sikkerhedspolitisk landskab. Der indgik desuden elementer, der havde til formål at skabe tvivl om, hvorvidt der kunne være tale om terror eller indblanding fra statslige aktører.
Stærk indsats med mangler
I forlængelse af KRISØV 2019 har Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen udfærdiget en evalueringsrapport. Formålet med evalueringen er at pege på, hvad myndighederne bør fastholde, udbedre, videreudvikle eller ændre for at forbedre krisestyringen og deres tværgående samarbejde. Rapporten konkluderer, at indsatsen under kriseøvelsen viste både styrker og udfordringer ved myndighedernes arbejde.
KRISØV 2019 afspejlede generelt et krisestyringssystem, der er præget af engagerede deltagere med et godt kendskab til opgaver og arbejdsgange. På tværs af systemet blev der arbejdet struktureret og med udgangspunkt i klare strategiske hensigter. Der var til gengæld udfordringer forbundet med bl.a. at opretholde et relevant og tilstrækkeligt situationsbillede.
Hvad så nu?
For at gøre praksis endnu bedre, skal myndighederne nu arbejde med at implementere øvelsens læringspunkter. Den videre proces skal sikre, at krisestyringssystemet videreudvikles i takt med samfundsudviklingen gennem fx ændrede procedurer og ny teknologi. Det kræver tid og indsats, og det er de involverede myndigheders fælles ansvar at hæve krisestyringssystemets fremtidige niveau.
Coronapandemien, der ramte verden i begyndelsen af 2020, har medført, at evalueringen af KRISØV 2019 er blevet forsinket. Situationen har dog også givet en lang række myndigheder lejlighed til at teste deres krisestyring og koordination i praksis. De indhøstede erfaringer i den forbindelse forventes også i høj grad at præge den fremtidige udvikling af det nationale krisestyringssystem.