Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

14. september 2017 04:30

Første halvår bød på flere anmeldelser om vold og sædelighedskriminalitet

Årets første seks måneder bød på en stigning i anmeldelser af vold, voldtægt, sædelighedsforbrydelser og bedrageri. Derudover viser Rigspolitiets halvårsopgørelse, at der i samme periode blev begået godt 2.100 færre indbrud i privat beboelse og, at antallet af røverier faldt med knap 12 procent i forhold til samme periode sidste år.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

I 1. halvår 2017 modtog politiet 9.418 og 2.270 anmeldelser om henholdsvis vold og sædeligheds-forbrydelser. Det svarer til stigninger på 9,4 procent for vold og 12,4 procent for sædelighedsforbrydelser sammenlignet med første halvår i 2016.

Størstedelen af stigningen i voldsanmeldelser vedrører simpel vold samt vold eller trussel om vold mod person i offentlig tjeneste. Ligeledes er der sket en mindre stigning inden for den grovere vold. Endvidere er der en stigning i antallet af anmeldelser om voldtægt med 4,0 procent til 465 registrerede anmeldelser i 1. halvår 2017.

Særligt på sædelighedsområdet, medfører digitaliseringen, at antallet af sager om seksuelle krænkelser vokser. Udviklingen inden for sædelighedskriminalitet præges bl.a. af et mindre antal meget omfangsrige sager, hvor den samme person er anmeldt for mange ensartede forhold.

 

Indbrudskriminaliteten falder fortsat

Antallet af indbrud i privat beboelse er faldet med 13,7 procent i perioden og er således på det laveste niveau for 1. halvår siden 2007. Samtidig er der i samme periode sket et fald i antallet af indbrud i erhvervsejendomme på godt 600 anmeldelser, svarende til 8,0 procent.

 

Færre tilfælde af røveri, hærværk og butikstyveri

Der har i 1. halvår 2017 været 123 færre tilfælde af røverier, 874 færre tilfælde af hærværk og hele 1.639 færre tilfælde af butikstyverier. Det svarer til et fald på henholdsvis 11,9 procent, 7,1 procent og 15,3 procent i forhold til samme periode i 2016.

I alt blev der således i 1. halvår 2017 anmeldt 914 tilfælde af røverier, 11.366 tilfælde af hærværk og 9.100 tilfælde af butikstyverier, hvilket er det laveste antal anmeldelser for de tre kriminalitetstyper, der er blevet registreret i 1. halvår i perioden fra 2007 til 2017. Særligt i forhold til hærværk kan det konstateres, at antallet af anmeldelser i 1. halvår 2017 er blevet halveret i forhold til samme periode i 2007, hvor anmeldelsestallet toppede.

 

Økonomisk kriminalitet herunder bedrageri og databedrageri stiger fortsat

Antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet steg i 1. halvår 2017 med 15,6 procent i forhold til samme periode i 2016. Her er det særligt databedrageri og bedrageri, der driver udviklingen.

 

Straffelovskriminaliteten er fortsat lav på trods af stigning

Samlet set er straffelovskriminaliteten i 1. halvår 2017 steget med 0,3 procent sammenlignet med 1. halvår 2016.På trods af denne stigning er antallet af anmeldelser om straffelovskriminalitet fortsat på et lavt niveau og er således det tredje laveste i 11 år.

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

11. maj 2026

Rigspolitiet

Kritik af politiets henlæggelse af sager

Rigsrevisionen har i to beretninger rejst kritik af politiets henlæggelse af sager om henholdsvis personfarlig og økonomisk kriminalitet. Beretningerne er i dag blevet behandlet på et statsrevisormøde. Behandling af straffesager er en kerneopgave for politiet, og Rigspolitiet tager derfor den rejste kritik meget alvorligt. Rigspolitiet anerkender, at væksten i navnlig den økonomiske kriminalitet og de mange digitale muligheder udfordrer politiets prioriteringer. Rigsrevisionens anbefalinger vil derfor indgå i det arbejde, som politiet med afsæt i blandt andet den seneste politiske flerårsaftale har iværksat for at styrke og forbedre indsatsen på området.

19. februar 2026

Rigspolitiet

Genetisk slægtsforskning: De første prøvesager er sendt afsted

I et samarbejde med de amerikanske myndigheder om genetisk slægtsforskning har politiet nu sendt de første straffesager afsted, så dna-spor fra sagerne kan blive sammenholdt med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdatabase.

3. februar 2026

Rigspolitiet

Falske 20-kroner i omløb

Politiet advarer om, at der i øjeblikket er falske mønter i omløb. Borgere og erhvervsdrivende bør derfor udvise særlig opmærksomhed, når de modtager 20-kroners mønter.