Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

28. januar 2021 17:01

Konflikt kan medføre lukning af rockertilholdssteder

Konflikten mellem grupperingerne Bandidos MC og NNV betyder nu, at det kan komme på tale at indføre forbud mod at opholde sig i bestemte ejendomme. Det vurderer Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter vurderer, at konflikten mellem de to grupperinger Bandidos MC og NNV har nået et niveau, hvor der lokalt kan være grundlag for at lukke rockergruppen Bandidos opholdssteder.

Det er de enkelte politikredse, der lokalt træffer beslutning om, hvorvidt der skal og kan meddeles lokale opholdsforbud mod Bandidos’ opholdssteder.

”Vi har over den seneste tid set en eskalation i konflikten mellem de to grupperinger, og herunder senest med blandt andet brandstiftelse mod et af Bandidos’ opholdssteder i Nordsjælland. Det ser vi på med stor alvor,” siger politiinspektør Henrik Sønderby fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.

I medfør af rockerloven kan politiet under visse betingelser, når der verserer en voldelig konflikt mellem rocker- og bandegrupperinger, forbyde personer at opholde sig i en bestemt ejendom.

”Det kan i forvejen være utrygt for borgerne at bo eller færdes tæt på disse opholdssteder, især når der en konflikt mellem grupperingerne. Politiet har gang i en omfattende indsats for at stoppe konflikten mellem de grupperinger, og som led i at forebygge en øget eskalering i miljøet, vurderer politikredsene nu, hvorvidt man skal anvende muligheden for opholdsforbud,” siger Henrik Sønderby.

Et forbud mod at opholde sig på bestemte adresser kan vare op til 14 dage ad gangen og vil blive offentliggjort på politi.dk.

 

Se listen over gældende opholdsforbud i ejendomme, som fungerer som tilholdssteder for rocker-/bandegrupperinger

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

11. maj 2026

Rigspolitiet

Kritik af politiets henlæggelse af sager

Rigsrevisionen har i to beretninger rejst kritik af politiets henlæggelse af sager om henholdsvis personfarlig og økonomisk kriminalitet. Beretningerne er i dag blevet behandlet på et statsrevisormøde. Behandling af straffesager er en kerneopgave for politiet, og Rigspolitiet tager derfor den rejste kritik meget alvorligt. Rigspolitiet anerkender, at væksten i navnlig den økonomiske kriminalitet og de mange digitale muligheder udfordrer politiets prioriteringer. Rigsrevisionens anbefalinger vil derfor indgå i det arbejde, som politiet med afsæt i blandt andet den seneste politiske flerårsaftale har iværksat for at styrke og forbedre indsatsen på området.

19. februar 2026

Rigspolitiet

Genetisk slægtsforskning: De første prøvesager er sendt afsted

I et samarbejde med de amerikanske myndigheder om genetisk slægtsforskning har politiet nu sendt de første straffesager afsted, så dna-spor fra sagerne kan blive sammenholdt med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdatabase.

3. februar 2026

Rigspolitiet

Falske 20-kroner i omløb

Politiet advarer om, at der i øjeblikket er falske mønter i omløb. Borgere og erhvervsdrivende bør derfor udvise særlig opmærksomhed, når de modtager 20-kroners mønter.