Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

1. september 2017 02:00

Nyt og mere sikkert kørekort fra 1. september 2017

Rigspolitiet skifter 1. september 2017 kørekortproducent af det danske kørekort.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Skiftet af kørekortproducent betyder et endnu mere sikkert kørekort, som ser en anelse anderledes ud end det nuværende kørekort (den såkaldte kreditkortmodel), der er blevet udstedt siden 19. januar 2013.

"De kommende kørekort er endnu mere sikre mod forfalskning end de nuværende kørekort. Ved første øjekast ligner det gamle og nye kørekort hinanden, men bl.a. det nye ’clear window’ på det nye kørekort, hvor et billede af indehaveren kan ses gennem et lille ’klart vindue’ på for- og bagsiden øger sikkerheden," siger centerchef Erik Terp Jensen fra Nationalt Færdselscenter i Rigspolitiet.

Desuden er det nyt, at der er tilføjet nationale kørekortkategorier LK (lille knallert) og TM (traktor/motorredskab) på kørekortets bagside.

"De borgere, der fra i dag ansøger om kørekort, får naturligvis det nye kørekort. Vi opfordrer desuden borgerne til generelt at holde øje med udløbsdato for de enkelte kategorier på deres kørekort, så de husker at få det fornyet på kommunen. På den måde bliver kørekortene løbende udskiftet," siger Erik Terp Jensen.

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

11. maj 2026

Rigspolitiet

Kritik af politiets henlæggelse af sager

Rigsrevisionen har i to beretninger rejst kritik af politiets henlæggelse af sager om henholdsvis personfarlig og økonomisk kriminalitet. Beretningerne er i dag blevet behandlet på et statsrevisormøde. Behandling af straffesager er en kerneopgave for politiet, og Rigspolitiet tager derfor den rejste kritik meget alvorligt. Rigspolitiet anerkender, at væksten i navnlig den økonomiske kriminalitet og de mange digitale muligheder udfordrer politiets prioriteringer. Rigsrevisionens anbefalinger vil derfor indgå i det arbejde, som politiet med afsæt i blandt andet den seneste politiske flerårsaftale har iværksat for at styrke og forbedre indsatsen på området.

19. februar 2026

Rigspolitiet

Genetisk slægtsforskning: De første prøvesager er sendt afsted

I et samarbejde med de amerikanske myndigheder om genetisk slægtsforskning har politiet nu sendt de første straffesager afsted, så dna-spor fra sagerne kan blive sammenholdt med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdatabase.

3. februar 2026

Rigspolitiet

Falske 20-kroner i omløb

Politiet advarer om, at der i øjeblikket er falske mønter i omløb. Borgere og erhvervsdrivende bør derfor udvise særlig opmærksomhed, når de modtager 20-kroners mønter.