Hav følgende parat
MitID
Journalnummer
Bilens registreringsnummer, hvis du er blevet blitzet
Din begrundelse for anmodningen
Spørgsmål og svar
Det koster ikke noget at få din sag afgjort i retten. Hvis du vælger at møde i retten med en advokat, skal du dog som udgangspunkt selv betale salær til advokaten, hvis du bliver dømt.
Retten kan desuden bestemme, at du skal betale øvrige sagsomkostninger, fx udgifter til tekniske undersøgelser, transport af køretøjer m.v.
Politiet skal have et samtykke fra den person, som du henvender dig på vegne af, før vi kan behandle sagen med dig. Samtykket kan gives mundtligt over telefonen, hvis I sidder sammen, eller skriftligt via Digital Post.
Du kan gøre indsigelse mod bødeforlæg, som politiet har udstedt. Bødeforlægget er politiets vurdering af, hvordan din sag skal afgøres. Hvis du erkender overtrædelsen og er indforstået med at betale bøden, behøver sagen ikke komme for retten. Men hvis du er uenig i politiets vurdering, har du ret til at få din sag prøvet i retten, hvor en uvildig dommer vil træffe afgørelse.
Hvis du er blevet idømt en bøde i retten, kan du ikke klage til politiet over den, men i nogle tilfælde kan du anke den.
Få mere info om dine ankemuligheder på domstol.dk.
Hvis du har vedtaget en bøde i forbindelse med en frakendelse af førerretten eller et kørselsforbud, kan du heller ikke efterfølgende få sagen prøvet i retten.
Hvis ikke du har reageret inden for betalingsfristen, sender vi sagen videre til retten, som vil afsige dom uden at holde et retsmøde. Derved får du ikke mulighed for at deltage og fremlægge dit synspunkt.
Når du gør indsigelse, får du mulighed for at få prøvet din sag i retten. Du skal derfor afvente, at du bliver indkaldt til et retsmøde. Hvis politiet har opfølgende spørgsmål til sagen, vil du blive kontaktet af din politikreds forud for retsmødet.
Betaler du bøden, efter du har bedt om at få sagen i retten, vil retsmødet blive aflyst.
Kontakt bødeafdelingen
Vi sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til din bøde eller brug for vejledning om betaling
Se kontaktoplysninger