Våbenloven giver dig mulighed for at ændre visse oplysninger på din våbentilladelse uden at betale afgift. Ændringen skal dog være omfattet af de fire typer ændringer, der er nævnt nedenfor.
Hvilke oplysninger kan du ændre uden afgift?
Ifølge våbenlovens § 6 b, stk. 4 kan du uden afgift søge om at få ændret følgende på din våbentilladelse:
- Navn
- Adresse
- Opbevaringsadresse
- Skytteforening
Sådan ansøger du
Du ansøger om en ændring af din våbentilladelse via vores særlige blanket for afgiftsfri ændring af en våbentilladelse.
Hvis du flytter
Flytter du til en ny adresse og medbringer dine våben fra den fraflyttede adresse, behøver du ikke søge om en ny tilladelse. Vi registrerer automatisk, at våbnene følger din bopæl, medmindre du har oplyst en anden opbevaringsadresse.
Se Spørgsmål og svar på siden med afgiftsfri ændring af en tilladelse for flere detaljer.
Hvis du får nyt navn/efternavn
Hvis du har ændret navn, og dit nye navn står på dit sundhedskort, behøver du ikke søge om ny våbentilladelse. Vi får automatisk besked om navneændringen, og din tilladelse med det gamle navn er fortsat gyldig.
Ændringer udenfor de afgiftsfrie muligheder
Ønsker du at ændre noget, som ikke er én af de fire nævnte muligheder, kræver det normalt en ny ansøgning. Er ansøgningen normalt belagt med afgift, skal du betale afgift for at indgive en ny ansøgning.
- Eksempel: Ændret ladesystem eller kaliber kræver ny ansøgning om ny våbentilladelse.
Udskiftning af våbendele
Hvis en del på dit våben er slidt eller defekt, kan du i visse tilfælde udskifte den uden at ansøge om en ny våbentilladelse.
- Læs mere om udskiftning af våbendele. (Link kommer snart)
- Se vores nyhed om emnet.
Nyt løb med anden kaliber
Nyt løb med ændret kaliber kræver ny våbentilladelse.
- Et våben med ændret kaliber betragtes som et nyt våben.
- Ændring af kaliber kræver tilladelse til at fremstille våben.
- Udskiftning af et slidt eller defekt løb uden kaliberændring kan ske som del af almindelig istandsættelse. (Link kommer snart)