Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

20. marts 2026 12:57

Har du set manden her – han er mistænkt for knivstik begået på Sydals

Hvis du ser ham, så ring til politiet på 1-1-2.

Efterlysning

Syd- & Sønderjyllands Politi fotoefterlyser den 26-årige Ali Al-Habeeb, som sættes i forbindelse med en sag om vold begået på Sydals den 13. januar 2026. 
Han er mistænkt for kvalificeret vold ved – i forening med flere – at have stukket en 30-årig mand med en kniv. Knivstikkeriet skete på en landejendom på Sydals. 

Politiet har siden anmeldelsen efterforsket sagen og har nu brug for borgernes hjælp med oplysninger eller lokalisering af, hvor mistænkte befinder sig. 
 
Ali Al-Habeeb beskrives som: 
172 cm høj
Kraftig af bygning
Rødbrunt hår
Rødt fuldskæg

Han vurderes ikke umiddelbart at være farlig for andre, men man skal ikke selv rette henvendelse. Ser man ham, skal man i stedet straks kontakte politiet på 1-1-2.

Politiet ønsker også at komme i kontakt med borgere, som har set ham tidligere eller i øvrigt har oplysninger om Ali Al-Habeeb eller hans færden. Her skal man kontakte politiets servicecenter med oplysningerne på tlf. 1-1-4. 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

6. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Cyklist ramte udspændt hegnstråd

Politi beder borgerne om hjælp

6. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

22.400 ulovlige puff bars beslaglagt ved grænsen

​En polsk varebil rummede fire paller fyldt med ulovlige puff bars

5. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger vidner

Har du set gerningsmænd mandag eftermiddag hører politiet gerne fra dig