Spring til hovedindhold

Forslag

Politiet søger vidner

Har du set gerningsmænd mandag eftermiddag hører politiet gerne fra dig

Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner til et tricktyveri, der udviklede sig til et røveri på Ingemanns Alle i Esbjerg mandag eftermiddag ved 15-tiden.

 

En kvinde blev på Ingemanns Alle råbt an af to mænd i en bil. Mændene i bilen spurgte efter vejvisning. Kvinden pegede dem i den rigtige retning og vendte efterfølgende ryggen til bilen. Herefter steg en mand ud af bilen og tog hendes halskæde med magt. Gerningsmanden løb tilbage til bilen, der kørte fra stedet i retning mod Baggesens Alle.

 

”Der er formentlig tale om et forsøg på et tricktyveri, der gik galt og derfor udviklede sig til et røveri. Vi vil gerne have gerningsmændene stoppet, så vi håber, at der er nogen, der kan hjælpe os med oplysninger,” siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov.

 

Gerningsmanden beskrives som 190-200 centimeter høj, muskuløs med sort hår og fuldskæg. Han havde lyse bukser og T-shirt på. Bilen beskrives som en grålig, sedanlignende bil med mørke ruder.

 

Har du set gerningsmanden i området, overværet hændelsen eller har du andre oplysninger i sagen, så ring til politiets servicecenter på telefon 1-1-4.

 

Gode råd :

Denne type tricktyve forsøger at aflede ofrets opmærksomhed fra tyveriet og går ofte efter personer med synlige værdigenstande.

Tricktyvene kan eksempelvis begynde med at give en high five eller bede ofret tage et billede, eller som her spørge om vej. I København er det eksempelvis set, at tricktyvene har udgivet sig for at være flaskesamlere for at komme tættere på borgere, der sidder i byens parker.

Derfor:

• Vær ekstra opmærksom på dine værdigenstande, især hvis andre personer går tæt på dig

• Råb op, hvis du bliver udsat for tyveri. Tiltræk dig opmærksomhed, så andre ser, hvad der foregår. Det kan skræmme tyven væk

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

4. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

52-årig kvinde død af naturlige årsager

En 52-årig mand, der indledningsvis blev anholdt i sagen, er blevet løsladt.

4. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Mand indledningsvis anholdt i sag om mistænkeligt dødsfald

Da politiet søndag blev kaldt ud til et mistænkeligt dødsfald i en lejlighed i Vilslev, traf betjentene en mandlig bekendt til den afdøde. Han er indledningsvis blevet anholdt, da omstændighederne i forbindelse med døsfaldet fremstod som uklare.

28. april 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger vidner efter anmeldelser om mand med machete i Esbjerg

Politiet vil de kommende dage fortsat være ekstra synlige i bybilledet i udvalgte dele af Esbjerg.