Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

25. marts 2025 11:23

Politiet har givet den første tilladelse til strandsurfing efter ny praksis

Arrangører og politi mødtes på stranden for at gennemgå de sikkerhedsmæssige tiltag, der er nødvendige for at få tilladelse til et arrangement med strandsurfing.

Besigtigelse Strandsurfing

Syd- og Sønderjyllands Politi har i dag givet den første tilladelse til et arrangement med strandsurfing, siden den nye praksis trådte i kraft efter et interessentmøde den 28. februar 2025.

Da færdselsloven er gældende på de offentlige strande, og strandsurfere ikke er lovlige inden for færdselsloven, er den nye praksis indført. Det betyder, at strandsurfing skal adskilles fra øvrig færdsel på stranden. Det kan gøres ved tidsbegrænsede arrangementer, som politiet giver tilladelse til.

 

Det er blandt andet et vilkår for tilladelsen til arrangementet, at lodsejer har givet sin tilladelse. Naturstyrelsen er lodsejer på flere af de strande i Syd- og Sønderjylland, der er egnede til strandsurfing. Øvrige lodsejere er kommune og private.

 

I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har politikredsens færdselsafdeling ydet direkte sparring til ansøger i forhold til de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som er nødvendige til det konkrete arrangement.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter den kommende tid med at hastebehandle ansøgninger om strandsurfing.

 

FAKTA:

Sådan søger du tilladelse til et strandsurfing-arrangement

På en ny underside af politi.dk kan du læse mere om den nye praksis for strandsurfing.

Du kan læse om baggrunden for den nye praksis, og hvordan du ansøger politiet om tilladelse til at holde et arrangement med strandsurfing. Du finder en ansøgningsblanket på siden.

Find oplysningerne her: Strandsurfing

 

BILLEDTEKST:

Politiet mødtes forleden med arrangører af strandsurfing for at se på, hvilke sikkerhedsmæssige tiltag der er nødvendige til et konkret arrangement. Politikommissær Anders H. Borg (t.h) er leder af færdselsafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, og han fik selskab af landbetjent Jens Møller ved besigtigelsen, som har dannet baggrund for den tilladelse, politiet netop har givet. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

21. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

39-årig mand sigtet for drab fremstilles i grundlovsforhør

Politiet søger vidner, der har hørt eller set noget i forbindelse med sagen.

21. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet efterforsker dødsfald i Esbjerg som drab

Efterforskningen sker med bistand fra NKC og Retsmedicinsk Institut.

18. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Undersøgelser af motorcykelulykke er færdige

Politiet har afsluttet undersøgelser af motorcykelulykke ved Veerst.