Spring til hovedindhold

Forslag

Sikkerhed er i højsædet i transportbranchen

Virksomhederne kan både hente nyttig viden samt inspiration til at gribe opgaverne an i en ny, opdateret sikringsmanual, der er særligt målrettet transporterhvervet.

Hvem lukker, slukker og ikke mindst låser, når det er fyraften i vognmandsfirmaet?
Hvordan sikrer selskabet bedst, at lastbilerne med deres værdifulde gods ikke bliver stjålet?
Og hvad skal virksomheden konkret gøre for at imødegå IT-kriminalitet?

Selskaber inden for transportbranchen kan både hente nyttig viden samt inspiration til at gribe opgaverne an i en ny, opdateret sikringsmanual, der er særligt målrettet erhvervet.

 

Fjerde i rækken

Det opdaterede materiale er blevet til i et samarbejde mellem Syd- og Sønderjyllands Politi, ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport samt den lokale erhvervsservice Business Aabenraa. 
 
Manualen udkom for første gang i 2010, og det er således den fjerde i rækken, der er kommet på gaden. 
 
Det har været muligt at opdatere og udgive den gratis manual i kraft af støtte fra FDE Fonden.

Manualen fokuserer på transportbranchen, men alle erhverv kan hente inspiration til det daglige sikringsarbejde i materialet.

Nye værktøjer

Nye emner i manualen:

  • Hvordan bygger virksomheden en god sikrings- og sikkerhedskultur op? 
  • Hvordan måler et selskab risikoen for fx indbrud – og hvordan skal man agere bagefter?
  • Hvordan forebygger virksomheden IT-kriminalitet?
  • Hvilke overvejelser skal et selskab gøre sig for at kunne fortsætte, hvis en stor krise opstår? 
  • Nyttige bilag til udarbejdelse af egen sikringsmanual i virksomheden

Vigtigt at dele viden

- Transportbranchen er et vigtigt erhverv, der fragter store værdier ad landevejen. Og vi har et godt samarbejde med branchen om sikring og sikkerhed, hvor en vigtig facet er at dele ny viden og gode erfaringer fra ind- og udland til gavn for hele erhvervet. Derfor håber vi, at transportvirksomhederne vil tage lige så godt imod den fjerde udgave, som de har gjort med de tre forrige, understreger vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsesenhed.

 

ITD: Vigtigt at fokusere på intern sikkerhed

- Formålet med sikringsmanualen er især at bevidstgøre virksomhederne om vigtigheden af at fokusere på intern sikkerhed og sikring, siger chefkonsulent Anders Jessen fra ITD – Brancheorganisation for dansk vejgodstransport.
- Vi opfordrer transportvirksomhederne til at etablere faste regler for den interne sikkerhed, og i sikringsmanualen er der derfor også angivet konkrete eksempler på, hvordan man griber en sådan øvelse an, tilføjer han.

 

Business Aabenraa: Et nyttigt redskab for et vigtigt erhverv i kommunen

- I Aabenraa Kommune råder vi over en stor klynge af internationale transport- og logistikvirksomheder, med særlig tyngde i Padborg ved den dansk/tyske grænse. For vores virksomheder, der i stort omfang udfører internationale transportopgaver, er det afgørende, at der ikke sker uforudsete kriminelle handlinger før, under og efter transport, siger direktør for Business Aabenraa, Helle Malene Kjølsen Olsen.- Jeg forventer, at den nye sikringsmanual bliver et nyttigt redskab i vore virksomheders fortsatte arbejde for at undgå kriminalitet, tilføjer hun.

 

Pressekontakt:
Syd- og Sønderjyllands Politi: Vicepolitiinspektør Chr. Østergård

ITD: Chefkonsulent Anders Jessen
Business Aabenraa: Direktør Helle Malene Kjølsen Olsen

 

Hent den nye sikringsmanual her

Hent tillægget til sikringsmanualen her (se linksamling nederst på siden).

Pressekontakt

Anette Johnsen

E-mail ajo053@politi.dk

Telefon 2052 6460

 

Mads Dollerup-Scheibel
E-mail: mdo006@politi.dk
Telefon: 2052 6460

27. september 2023

Syd- og Sønderjyllands Politi

Kender du ægtefællerne til Peter, Hans Ejner og Anders?

Syd- og Sønderjyllands Politi fremlyser hittegods fra Sønderborg, Aabenraa og Padborg. Der er blandt andet tale om tre vielsesringe med navnene ”Peter,” ”Hans Ejner” og ”Anders” indgraveret.

26. september 2023

Syd- og Sønderjyllands Politi

To polske mænd dømt for at stjæle mærkevarecykler i Aarhus

De to mænd var på vej ud af landet med kosterne, da de blev anholdt af bejtente fra UKA Vest.

26. september 2023

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet har modtaget anmeldelse af IT-kriminalitet

Politiet opfordrer ramte borgere til at sikre sig mod misbrug af oplysninger