Spring til hovedindhold

Forslag

Spansk mand idømt 14 års fængsel og udvisning i narkosag

Den 37-årige mand sad bag rattet i en hollandsk indregistreret lastbil, der ved en kontrol ved Frøslev grænseovergang viste sig at indeholde 120 kilo amfetamin og 86,5 kilo hash.

En 37-årig spansk mand, bosiddende i Holland, blev i dag ved Retten i Sønderborg idømt 14 års fængsel samt udvisning for bestandig for indsmugling af en stor mængde narkotika ved den dansk-tyske grænse.

 

Den 37-årige mand sad bag rattet i en hollandsk indregistreret lastbil, der ved en kontrol ved Frøslev grænseovergang viste sig at indeholde 120 kilo amfetamin og 86,5 kilo hash. Den store mængde narkotika befandt sig i lastrummet på lastbilen, og var skjult blandt paller med modermælkserstatning.

 

Indrejsekontrollen skete i regi af den særlige Politi- og Toldenhed, som er et samarbejde mellem Toldstyrelsen og Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- & Sønderjyllands Politi.

 

Den 37-årige blev anholdt den 17. oktober 2025 og har været varetægtsfængslet frem til retsmødet.

 

Personen nægtede sig skyldig og ankede med påstand om frifindelse. Manden er fortsat varetægtsfængslet frem til, at han skal afsone.

 

Anklagerfuldmægtig Ida Lolle fra Anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjylland er tilfreds med dommen.

 

”Dommen afspejler den meget alvorlige kriminalitet, der er begået. Indsmugling af store mængder narkotika bidrager til organiseret kriminalitet og har store samfundsmæssige konsekvenser. I sagen er det blevet forhindret, at en betydelig mængde narkotika nåede ud på gadeplan,” siger hun.

 

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi, der er placeret i Padborg. UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseområdet, ligesom afdelingen analyserer, efterforsker og moniterer grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

30. juni 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

To mænd idømt i alt 11 år og seks måneders fængsel i sag om handel med narkotika og ulovlig våbenbesiddelse

De tiltalte har nægtet sig skyldige og har udbedt sig betænkningstid i forhold til ankespørgsmålet.

29. juni 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Anklagemyndigheden standser efterforskningen i sag om varselsskud mod ulve

Episoden fandt sted i april, hvor ulvene havde fulgt efter en 63-årig mand og dennes hund og efterfølgende opholdt sig nær mandens bopæl.

25. juni 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

21-årig mand idømt behandlingsdom i sag om brandstiftelse

Retten fandt det bevist, at den 21-årige i november 2025 i fire tilfælde havde sat ild til skraldespande ved boliger i Marstrup. Ved en af brandene spredte ilden sig til et stråtækt hus, der blev totalskadet.