Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

13. oktober 2022 09:35

25 -årig mand fra Vejle fremstilles i grundlovsforhør for ca. 140 tilfælde af bl.a. databedrageri

Sagen er et klassisk eksempel på, hvorfor man ikke skal udlevere fx bankoplysninger, NEMID oplysninger m.v. i telefonen og tage sine forholdsregler, når man køber ting eller ydelser via nettet

Grundlovsforhør

Den 25 årige mand er anholdt efter en længere målrettet efterforskning af en række anmeldelser med nogenlunde samme indhold. 

Den ene variation går ud på, at gerningsmanden næsten hver dag opnår kontakt til et par ofre via Facebook og får dem til at udlevere deres personlige oplysninger, herunder fx NemID, og herefter overfører han eletronisk penge fra ofrets bankkonto til sin egen eller en anden konto, som han også har skaffet sig adgang til.

En anden variation er, at han udbyder fx lån, fodboldbilletter, lejligheder eller ting via internettet. ’Købere’ overfører penge til ham fx via Mobile Pay – men der har aldrig været mulighed for noget lån, været nogen billetter eller adgang til en lejlighed. Til gengæld er der sikkert udbytte til gerningsmanden bag computeren.

Grundlovsforhøret afholdes ved retten i Kolding, og det starter i dag kl. 9.00. Anklagemyndigheden agter ikke at fremsætte anmodning om lukkede døre under grundlovsforhøret.

Lyt til advarslerne
Sydøstjyllands Politi vil gerne med afsæt i denne konkrete sag endnu engang advare mod, at man udleverer sine personlige oplysninger, NEMID, MITID, bankoplysninger m.v. til fremmede – og da slet ikke via Facebook eller i telefonen.

Der er ikke seriøse forretningsdrivende, banker eller myndigheder, der vil bede om den slags oplysninger på den måde. Så lad være med at lade dig narre.

 

Se vejledning her: Politi.dk

Når du handler via nettet – så tænk dig om og brug kun platforme, der kan facilitere sikker betaling. Andet er rent hasardspil.

Se vejledning her: Politi.dk

Mere vejledning på området opdelt efter emner finder du på Politi.dk.

 

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

10. april 2026

Sydøstjyllands Politi

32-årig mand idømt otte års fængsel for bl.a. voldtægt af mindreårig

Retten i Horsens har i dag idømt en 32-årig mand otte års fængsel. Manden er kendt skyldig i flere tiltalepunkter - blandt andet voldtægt ved samleje med et barn under 15 år, mens han selv var over 22 år.

7. april 2026

Sydøstjyllands Politi

Massør kendt skyldig i at filme klienter i smug

En 49-årig mand er i dag ved Retten i Horsens blevet idømt tre måneders betinget fængsel for i sit virke som massør at have filmet en række kvinder.

1. april 2026

Sydøstjyllands Politi

Tip fra datter var med til finde frem til stjålen lampe

En 21-årig mand er blevet sigtet for et indbrud i Kolding. Det skete, efter en stjålen lampe var blevet sat til salg på internettet.