Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

14. november 2025 08:32

Mand anholdt - sigtet for kontaktbedragerier og grov vold

Mand anholdt - sigtet for kontaktbedragerier og grov vold

Politiet anholdt torsdag en 22-årig mand fra Høje Taastrup, som er mistænkt for at begået tre kontaktbedragerier mod ældre personer i henholdsvis Faxe og Haslev i starten af november. Den 22-årige mand sigtes også for grov vold, da han brugte en peberspray mod et vidne, som forsøgte at forhindre forbrydelsen i det ene af bedragerierne.

 

I disse bedragerisager ringede gerningsmændene ud til de forurettede og udgav sig for at være fra banken, ligesom det blev oplyst, at der ville komme personer ud til de forurettede og afhente hævekort, pin-koder og evt. smykker. Den videre efterforskning skal nu blandt andet afdække, om den anholdte kan sættes i forbindelse med yderligere sager.

 

Vicepolitiinspektør Martin Eise Eriksen siger:

 

- Politiet har fortsat stor fokus på disse kontaktbedragerier mod ældre og sårbare borgere. Politiet ser med stor alvor på disse forbrydelser, som vi ved opleves stærkt krænkende for de forurettede. I dette tilfælde er der tale om en ekstraordinær alvorlig sag, idet gerningsmanden valgte at anvende vold mod en person, som forsøgte at standse forbrydelsen.

 

Den 22-årige fremstilles i dag kl. 09.15 i grundlovsforhør i retten i Næstved, hvor anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.    

 

 

Gode råd

Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort. Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.

 

Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme. Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

14. november 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 13. november

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporten fra torsdag

13. november 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra onsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag fra onsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

12. november 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 11 november

Hærværk, en ulovlig knallert og hashhandel. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport