Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

18. september 2026 08:35

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 17. september

Ulovlige knallerter, stoffer og forsøg på vold. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

PRÆSTØ: To ulovlige knallerter blev afsløret

Lokalpolitiet havde torsdag morgen en knallertkontrol på Skolevej ved Præstø skole. Klokken 7.48 blev en 15-årig dreng standset på en knallert, som blev afprøvet på et rullefelt. Den kunne køre temmelig meget hurtigere end tilladt, og klokken 8.04 standsede betjentene en 15-årig dreng, der også kom kørende på knallert. Da det gik lige vel hurtigt, blev den tjekket på rullefeltet. Her viste det sig, at den kunne køre mere end dobbelt så hurtigt som tilladt. Begge de 15-årige blev sigtet for at køre på en konstruktivt ændret knallert, og i det ene tilfælde var nummerpladen tildækket, så føreren af den knallert blev også sigtet for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen. De to 15-åriges forældre blev underrettet om sigtelserne.

 

SAKSKØBING: Anholdt efter uro

Politiet blev torsdag eftermiddag kaldt til en forretning i Søndergade i Sakskøbing, hvor en kvinde havde smidt rundt med forskellige varer og hevet noget tøj ned fra udstillingen. Det var en 29-årig kvinde, der virkede noget påvirket. Hun blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og for at få ro på stedet blev hun anholdt klokken 14.54 og taget med til politistationen i Næstved, hvor hun dampede af, inden hun blev løsladt igen klokken 21.55.

 

SLAGELSE: Havde ulovlige stoffer i lommen

Torsdag klokken 19.10 var lokalpolitiet i centrum af Slagelse, og i Eriksgade så betjentene en mand, der stod lidt umotiveret på et hjørne. De besluttede at kontakte ham. Det var en 17-årig mand fra Haderslev, som havde røde øjne og virkede påvirket. Det viste sig, han havde to små poser med 0,97 gram kokain og 2,93 gram hash i lommen. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 17-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

NÆSTVED: Sigtet for forsøg på vold

Torsdag aften fik politiet en anmeldelse om, at der havde været noget tumult inde i et varehus på Kvægtorvet i Næstved, hvor en gruppe på seks unge havde været i noget klammeri. En af dem havde tilsyneladende en kniv, fremgik det af overvågningsbilleder fra stedet, men der var ikke nogen, der var kommet til skade. På baggrund af vidneudsagn fandt politiet tidligt fredag morgen frem til en 16-årig dreng. Han blev anholdt på sin bopæl i Næstved klokken 5.15 og er sigtet for forsøg på kvalificeret vold. Han skal nu afhøres på politistationen i Næstved, og de øvrige implicerede skal identificeres.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Vemmelev Snerlevej Torsdag klokken 6.29 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Nygårdsvej Torsdag klokken 7.00-8.46 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Ringstedvej Torsdag klokken 19.33-21.46 ATK 152 6 80 km/t 118 km/t To klip
Herlufmagle Hjulebækvej, Gelsted Torsdag klokken 15.36-16.31 ATK – bestilt færdselskontrol 67 - - - -
Karise Stevnsvej, Smerup Torsdag klokken 17.36-18.36 ATK – bestilt færdselskontrol 69 - - - -
Rødby Færgevej Torsdag klokken 11.59-13.30 ATK 137 - - - -
Rødby Maribo Landevej Torsdag klokken 14.43-16.25 ATK – bestilt færdselskontrol 166 4 80 km/t 96 km/t -
Sakskøbing Sydmotorvejen Torsdag klokken 17.03-23.03 ATK 1250 108 90 km/t 166 km/t 20 klip og en betinget frakendelse
Stubbekøbing Alslevvej Torsdag klokken 6.04-12.00 ATK – bestilt færdselskontrol 665
27 50 km/t 75 km/t Et klip
Toreby Grænge Skovvej, Grænge Torsdag klokken 14.53-16.03 ATK – bestilt færdselskontrol 25 - - - -
Vordingborg Sydmotorvejen Torsdag klokken 16.34-22.54 ATK 2338 34 90 km/t 132 km/t To klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Maribo - Torsdag klokken 12.57-14.00 To blev målt til at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet
Nykøbing - Torsdag klokken 11.00-12.30 To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nørreballe Vestre Landevej Torsdag klokken 20.15 82-årig kvinde Spirituskørsel
Slagelse Skovsøvej Torsdag klokken 8.30 23-årig mand Naarkokørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

17. september 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af onsdagens døgnrapport

Dømt til udvisning, beslaglagte køretøjer og butikstyverier. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

16. september 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 15. september

Trusler, hærværk og et harmonikasammenstød. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

15. september 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 14. september

Peberspray, værktøj og trusler. Se uddraget fra mandagens døgnrapport