Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 16. september
En påvirket kvinde og ulovlige knive og knallerter. Se uddraget fra mandagens døgnrapport
NÆSTVED: Påvirket kvinde fik en dag i detentionen
Mandag morgen fik politiet en anmeldelse om, at der holdt et tog på banegården i Næstved, hvor en kvindelig passager var ukontaktbar. En politipatrulje fandt frem til kvinden, der var påvirket af spiritus og/eller stoffer og lå over to sæder i toget, mens hendes telefon spillede høj musik. Da hun kom ud af toget, havde hun svært ved at stå på sine egne ben, og hun ville ikke oplyse navn og fødselsdag. Derfor blev kvinden anholdt klokken 8.09, og hun blev taget med til politistationen. Her kom det frem, at der var tale om en 18-årig kvinde fra Vedbæk, og hun blev sigtet for overtrædelse af retsplejeloven og ordensbekendtgørelsen. Hun tilbragte dagen i detentionen indtil klokken 14.22, hvor det var forsvarligt at løslade hende igen, og hun står nu til en bøde på 2.000 kroner for overtrædelserne.
RØDBYHAVN: Havde fire ulovlige knive i bilen
Toldstyrelsen og politiet gennemførte mandag en indrejsekontrol i Rødbyhavn, og da en udenlandsk bil med en 23-årig udenlandsk mand ved rattet blev undersøgt klokken 15.00, dukkede der fire enhåndsbetjente knive op. Den 23-årige blev sigtet for overtrædelse af knivloven, og de ulovlige knive blev konfiskeret. Den 23-årige betalte en bøde på 10.000 kroner, inden han kunne rejse videre.
LOLLAND og FALSTER: Tre standset på ulovlige knallerter
Færdselspolitiet var mandag eftermiddag på udkig efter blandt andet ulovlige knallerter. Klokken 16.40 dukkede en 15-årig dreng op på knallert på Stationspladsen i Nørre Alslev, og et tjek af hans knallert viste, den kunne køre temmelig meget hurtigere end tilladt. Det samme var tilfældet, da en 51-årig mand fra Nykøbing blev standset klokken 16.58 i Slotsgade i Nykøbing, og i dette tilfælde kunne politibetjenten konstatere, at forbremsen ikke virkede. Klokken 18.40 var det en kun 14-årig dreng, der blev standset på knallert i Torvegade i Maribo. Hans knallert blev taget med til nærmere undersøgelse på politistationen.
PRÆSTØ: Smadrede en flaske på gaden
Politiet fik mandag aften en anmeldelse om, at der stod en mand, der virkede meget beruset, på Havnevej i Præstø, og at han havde smadret en flaske på gaden. Det var en 41årig mand uden fast bopæl, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. For at få ro på stedet blev den 41-årige anholdt klokken 20.49 og taget med til politistationen i Næstved. Den 41-årige blev løsladt igen klokken 7.45.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Nakskov | Vandmosevej | Tirsdag klokken 15.00 – mandag klokken 17.00 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Ruds-Vedby | Frihedsdalsvej | Fra juli måned til mandag klokken 15.15 | Ikke gjort op om der er stjålet noget |
Slagelse | Spinderiparken | Mandag klokken 3.00-4.00 | En bærbar pc af mærket Lenovo og kontanter |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Askeby | Fanefjordgade, Damme | Mandag klokken 17.00-18.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 35 | 1 | 50 km/t | 59 km/t | - |
Glumsø | Skelbyvej, Regerup | Mandag klokken 18.31-19.51 | ATK | 130 | 5 | 70 km/t | 87 km/t | - |
Glumsø | Sorøvej, Næsby Vrå | Mandag klokken 20.51-21.45 | ATK – bestilt færdselskontrol | 5 | 2 | 50 km/t | 63 km/t | - |
Næstved | Søndervej, Fodby | Mandag klokken 16.33-17.38 | ATK – bestilt færdselskontrol | 15 | 2 | 50 km/t | 73 km/t | Et klip |
Slagelse | Bildsøvej | Mandag klokken 8.02-14.04 | ATK | 1113 | 28 | 50 km/t | 79 km/t | Seks klip |
Stubbekøbing | Stubbekøbingvej | Mandag klokken 5.03-11.03 | ATK | 693 | 86 | - | - | 19 klip og to betingede frakendelser |
Søllested | Højrebyvej | Mandag klokken 11.03-14.03 | ATK | 440 | 4 | 80 km/t | 100 km/t | - |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Mandag klokken 19.20-22.50 | ATK | 837 | 26 | 90 km/t | 141 km/t | Fem klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | ? |
Bandholm | Birketvej | Tirsdag klokken 0.10-0.40 | Ingen sager |
Haslev | - | Mandag klokken 19.45-20.45 | Bestilt færdselskontrol: En bilist blev sigtet for at køre med to nedslidte bagdæk, og ejeren af bilen bliver også sigtet i sagen |
Haslev | Bavnestræde, Dalby | Mandag klokken 21.00-22.30 | Bestilt færdselskontrol: Der blev standset en knallertkører, som blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert og for at have et nedslidt dæk. En anden knallertkører blev sigtet for at køre på baghjul og for ikke at rette sig efter politiet |
Maribo | - | Mandag klokken 18.00-21.25 | En knallert blev taget med til nærmere kontrol og en blev sigtet for køre på en knallert, der larmede for meget |
Nakskov | Perlestikkergade | Tirsdag klokken 1.20-1.55 | Ingen sager |
Nykøbing | Gaabensevej | Mandag klokken 16.19-16.58 | Der blev afsløret en enkelt ulovlig knallert, som også havde fejl ved bremserne |
Nykøbing | Stubbekøbingvej | Mandag klokken 15.09-16.13 | En enkelt bilist blev målt til at køre 82 km/t, hvor man højst må køre 60 km/t, og en trafikant på et elløbehjul blev sigtet for at køre uden cykelhjelm |
Næstved | - | Tirsdag midnat – klokken 2.00 | Ingen sager |
Nørre Alslev | - | Mandag klokken 16.30-17.30 | Der blev standset en knallertkører, som kørte på en ulovlig knallert |
Rønnede | Vordingborgvej | Mandag klokken 22.35-23.50 | Ingen sager |
Stubbekøbing | - | Mandag klokken 14.15-14.57 | Ingen sager |
Torrig | Kragenæs Havn | Tirsdag klokken 0.50-1.30 | Ingen sager |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Mandag klokken 23.55-0.25 | Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Dalmose | Venslevvej | Mandag klokken 20.58-23.04 | 44-årig mand fra Næstved | Narkokørsel |
Rødbyhavn | Indrejsefeltet | Mandag klokken 13.30 | 33-årig mand fra Ølstykke | Narkokørsel. Der blev fundet en peberspray i bilen, og den 33-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven |
??
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718