Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 2. oktober
Trusler, hash og kraftig modstand. Se uddraget fra mandagens døgnrapport
NYKØBING: Anholdt efter trusler
Politiet fik mandag formiddag en anmeldelse om, at en borger havde truet en medarbejder i jobcenteret på Kringelborg Alle. Det var tilsyneladende ikke første gang, den pågældende havde udtrykt sin utilfredshed, og nu havde han fortalt en sagsbehandler, at jobcenteret ikke ville være der, hvis de ikke imødekom hans ønsker. Politiet rykkede ud til stedet, og på baggrund af vidneforklaringer lykkedes det at finde frem til den truende mand. Det var en 24-årig mand fra lokalområdet, som blev anholdt et andet sted i byen klokken 13.13 og sigtet for trusler. Det overvejes i øjeblikket, om den 24-årige skal fremstilles i grundlovsforhør tirsdag.
SLAGELSE: Ophidset butikstyv stjal sko og skjorte
Mandag klokken 19.04 fik politiet en anmeldelse fra en forretning i Vestsjællandscenteret, hvor medarbejderne tilbageholdt en noget ophidset butikstyv. Det var en 45-årig mand uden fast bopæl, som havde stjålet et par sko og en skjorte, som han havde taget på, hvorefter han gik gennem kassen uden at betale for varerne. Den 45-årige var temmelig ophidset, så han blev anholdt klokken 19.30 og måtte have håndjern på. Han blev afhørt på stedet og sigtet for butikstyveri og løsladt igen kort efter.
SLAGELSE: Klar til at ryge
Politiet var mandag aften forbi en plads i Bredegade i Slagelse, hvor flere unge var forsamlet. En af den – en 17-årig fyr fra Slagelse – var i færd med at gøre klar til at ryge noget hash. Der var 0,62 gram hash og en pose med rester af et hvidt stof, som blev konfiskeret, og den 17-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
NYKØBING: Gjorde modstand mod politiet
Mandag aften klokken 22.18 fik politiet en anmeldelse om et højlydt skænderi mellem to kærester i en lejlighed i centrum af Nykøbing. Da en politipatrulje kort efter ankom til stedet, havde den ene part forladt stedet, så der var nogenlunde ro på. En 23-årig mand blev dog noget opfarende ved synet af politiet, og han ville ikke tale med betjentene. Han gjorde kraftig modstand, og betjentene måtte bruge peberspray for at få ro på. Den 23-årige blev herefter sigtet for at modsætte sig politiet.
VORDINGBORG: Højtråbende mand med stoffer
Klokken 01.00 tirsdag nat modtog politiet en anmeldelse om en højtråbende mand i en baggård i Torvestræde i Vordingborg. Da patruljen kom til stedet, traf de en 18-årig mand, der virkede noget påvirket af narkotika. På sig havde manden 5 klumper hash, der tilsammen vejede 26,2 gram og en pose med 0,5 gram kokain. Den 18-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og de ulovlige stoffer blev beslaglagt.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Vordingborg | Ornebjergvej | Mandag klokken 07.50-08.01 | Intet stjålet |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Askeby | Grønsundvej | Mandag klokken 08.33-13.33 | Bestilt ATK | 475 | 20 | 50 km/t | 69 km/t | 1 |
Bandholm | Skibevej | Mandag klokken 18.43-20.13 | ATK | 47 | - | - | - | - |
Holeby | Vensløkkevej | Mandag klokken 17.26-19.56 | ATK | 36 | 3 | 60 km/t | 84 km/t | 1 |
Karise | Præstemarksvej | Mandag klokken 11.41-16.30 | ATK | 416 | 4 | 60 km/t | 72 km/t | - |
Kettinge | Fuglsangvej | Mandag klokken 20.50-23.10 | ATK | 32 | 5 | 80 km/t | 142 km/t | 1 betinget frakendelse |
Nakskov | Maribovej | Mandag klokken 21.10-22.50 | ATK | 40 | 3 | 50 km/t | 67 km/t | - |
Nakskov | Løjtoftevej | Mandag klokken 23.35-01.20 | ATK | 8 | 1 | 50 km/t | 60 km/t | - |
Sorø | Vestmotorvejen | Mandag klokken 07.21-13.20 | ATK | 7829 | 42 | 130 km/t | 158 km/t | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Rønnede | Vordingborgvej | Mandag klokken 11.00-12.30 | I alt blev fem køretøjer kontrolleret. En billist blev målt til at køre 105 km/t på en strækning, hvor der kun var tilladt at køre 80 km/t. Den høje hastighed udløste et klip i kørekortet |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Slagelse | Østre Allé | Mandag klokken 17.30 | 18-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel. I bilen blev der fundet 1 gram hash, og den 18-årige mand blev også sigtet for lov om euforiserende stoffer |
Slagelse | Korsørvej | Mandag klokken 23.45 | 29-årig mand fra Korsør | Narkokørsel |
Stenlille | Tjørntvedvej | Tirsdag klokken 02.25 | 31-årig mand fra Mørkøv | Spiritus- og narkokørsel |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718