Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

26. marts 2024 09:09

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 25. marts

Kød, knallert og kanonslag. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

STOREBÆLT: På knallert over broen

Politiet fik mandag klokken 9.25 en anmeldelse om, at en person var på vej over Storebæltsbroen mod Sjælland – på knallert. Fyns Politi fik standset den pågældende på Sprogø. Det var en 20-årig udenlandsk mand, der fortalte, han var på vej fra Tyskland til Sverige, og at han bare havde fulgt gps'ens anvisninger. Han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven og betalte en bøde på 1.000 kroner, inden han – og knallerten – blev fragtet til Sjælland med en ladbil.

 

GULDBORG: Anholdt i stjålet lastbil

Politiet standsede mandag formiddag en 23-årig udenlandsk mand på Majbøllevej i Guldborg. Han var kørende i en svensk lastbil, som imidlertid var meldt stjålet i Sverige. Derfor blev den 23-årige anholdt klokken 11.13, og her viste det sig, han var eftersøgt af de svenske myndigheder. Den 23-årige fremstilles i grundlovsforhør tirsdag formiddag, hvor retten skal tage stilling til udlevering af den 23-årige til Sverige.

 

SAKSKØBING: Butikstyv stjal kød for næsten 2.000 kroner

Mandag eftermiddag blev politiet kaldt til et supermarked i Sakskøbing, hvor personalet havde standset en mand, der tidligere på dagen havde stjålet kødvarer. Det var en 32-årig mand, og det fremgik af billeder fra butikkens overvågningsvideo, at han stoppede adskillige pakker med steaks og 10 kalvefileter i en taske, og at han derefter forlod gerningsstedet uden at betale for varerne. Den 32-årige blev anholdt klokken 15.28 og sigtet for butikstyveri. Han blev taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing. Han blev løsladt igen tirsdag klokken 17.59.

 

FUGLEBJERG: 42-årig på hurtig knallert

En 42-årig mand fra Fuglebjerg blev mandag klokken 16.56 standset af færdselspolitiet på Hindholmparken. Her kom han kørende på en knallert, og da den blev testet på et rullefelt, viste det sig, at den kunne køre væsentlig hurtigere end tilladt. Derfor blev den 42-årige sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

RØDBY: Stjal kød og lakridser

En 55-årig mand og en 56-årig kvinde blev mandag aften sigtet for butikstyveri. Det skete, efter at politiet havde fået en anmeldelse fra en dagligvarebutik i Rødby om, at parret havde stjålet oksekød, ost og nogle pakker lakridser. De blev afhørt på stedet og derefter bortvist fra forretningen.

 

HOLME-OLSTRUP: Spirituspåvirket bilist ramte en anden bil

Mandag klokken 17.44 stødte to biler sammen på Landevejen i Holme-Olstrup. En bil med tilkoblet påhængsvogn og en 51-årig mand ved rattet var ved at svinge til højre ad Postrækken, men det overså en bilist, der kom bagfra og ramte påhængsvognen, så den svingede rundt. Føreren af den anden bil – en 40-årig kvinde – havde siddet med sin mobiltelefon, og en alkometertest viste desuden, at hun havde en promille, der var højere end det tilladte. Hun havde to børn med i bilen, men heldigvis kom ingen til skade ved uheldet. Kvinden blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, og de sociale myndigheder er samtidig underrettet om sagen.

 

NÆSTVED: Kanonslag i p-hus

Politiet blev mandag aften kaldt til p-huset på Grønvej, hvor der var sprængt et kanonslag af. På stedet traf politibetjentene to mænd på 19 år, som begge blev anholdt for at sikre deres tilstedeværelse. Den ene havde endnu et kanonslag på sig, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven. Begge de anholdte blev løsladt igen klokken 23.15.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Slagelse Vestervang Mandag klokken 5.30-16.00 Syv armbåndsure af forskellige fabrikater

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Karisevej, Druestrup Mandag klokken 8.11-13.20 ATK 455 18 70 km/t 89 km/t -
Herlufmagle Skelbyvej, Nåby Mandag klokken 5.51-11.16 ATK 715 14 80 km/t 126 km/t To klip
Næstved Sneserevej, Blangslev Mandag klokken 15.40-18.25 ATK 410 9 80 km/t 116 km/t Et klip
Stokkemarke Højrebyvej Mandag klokken 14.50-15.20 ATK 83 - - - -
Søllested Højrebyvej Mandag klokken1 6.06-20.06 ATK 397 10 80 km/t 112 km/t Et klip
Tappernøje Sydmotorvejen Mandag klokken 19.05-21.55 ATK 8789 17 130 km/t 163 km/t -
Vordinborg Sydmotorvejen Mandag klokken 8.02-14.02 ATK 5442 113 90 km/t 141 km/t Ni klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Haslev Ny Ulsevej Mandag klokken 20.18-20.40 Ingen sager
Nykøbing Omfartsvejen Mandag klokken1 7.00-18.15 To blev målt til at køre så hurtigt, at de får et klip i kørekortet, og en havde så meget fart på, at det giver en betinget frakendelse
Nykøbing Gaabensevej Tirsdag klokken 0.30-1.00 Der blev afsløret en enkelt narkobilist
Næstved Ramsherred Tirsdag klokken 0.45-2.00 Ingen sager
Slagelse - Mandag klokken1 6.00-20.00 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og et køretøj blev taget med til undersøgelse for ændringer, fordi det larmede for meget
Slagelse Skælskør Landevej Mandag klokken 19.55-20.35 En bilist står til et klip efter at være blevet målt til at køre 80 km/t i en 50 km/t-zone

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Eskilstrup Gaabensevej Tirsdag klokken 0.57 28-åreig mand fra Sorring Narkokørsel
Nykøbing Solvej Mandag klokken 18.45 32-årig mand fra Nykøbing Spiritus- og narkokørsel på knallert

?? 

?

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

26. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra torsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Læs her et uddrag fra torsdagens døgnrapport

25. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 24. april

Vejvrede, stoffer og en hardballpistol. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

24. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 23. april

Her kan du læse et uddrag af tirsdagens døgnrapport