Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 9. november
Her kan du læse et uddrag fra mandagens døgnrapport
RØDBYHAVN: Havde skunk i rygsækken
Ved indrejsekontrollen i Rødbyhavn tjekkede politiet og Toldstyrelsen mandag eftermiddag en fjernbus, der rullede i land fra færgen. En 34-årig mand fra København viste sig at have en lille pose med 19,8 gram skunk i rygsækken. Skunken blev konfiskeret, og den 34-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
NYKØBING: Tre sigtet for at have stoffer
Lokalpolitiet var mandag eftermiddag forbi Engboulevarden i Nykøbing, og her så betjentene to personer, der udvekslede "noget" og derefter gik hver til sit. Den ene var en 20-årig kvinde fra lokalområdet, og hun havde 1,45 gram hash på sig, mens den anden – en 23-årig mand fra byen – havde flere små lynlåsposer med i alt 112 gram hash. En 24-årig kvinde, der også var på stedet, indrømmede, hun havde stoffer i bh'en, og det viste sig at være 0,4 gram kokain. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og de to kvinder blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og den 23-årig mand blev sigtet for salg af ulovlige stoffer.
VARETÆGTSFÆNGSLET EFTER RØVERI
En 25-årig svensk mand blev mandag fremstillet i grundlovsforhør i retten. Han er sigtet for at have været med til at begå et groft hjemmerøveri i januar i Faxe Ladeplads. Her blev et ægtepar i Faxe Ladeplads opsøgt af en gerningsmand, som udsatte ægteparret for et groft hjemmerøveri. Politiet anholdt få dage senere en 27-årig mand, som er mistænkt for røveriet og aktuelt er varetægtsfængslet. Det var et tæt samarbejde mellem politi, anklagemyndigheden og de svenske myndigheder, der førte til anholdelsen den 25-årige, som blev udleveret til Danmark mandag. I grundlovsforhøret blev den 25-årige varetægtsfængslet frem til den 3. december.
SLAGELSE: Varetægtsfængslet efter brand i politibil
To mænd på 17 og 18 år blev mandag fremstillet i grundlovsforhør i retten. De blev anholdt søndag og er sigtet for brandstiftelse. De blev begge varetægtsfængslet frem til den 25. november. De to mænd blev anholdt i forbindelse med politiets tilstedeværelse i Nordbyen i Slagelse, hvor der natten til søndag blev sat ild til en af politiets biler.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Boeslunde | Mosevænget | Tirsdag klokken 5.30 – mandag klokken 19.58 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
| Nykøbing | Ellehavegårdsvej | Søndag klokken 7.00 – mandag klokken 14.00 | Maleri og pyntegenstande |
| Næstved | Åderupvej | Mandag klokken 15.00 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
| Slagelse | Bag Klostret | Mandag kokken 15.07 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
| Slagelse | Sct. Jørgensgade | Søndag klokken 14.30-21.30 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
| Lundby | Lundby Hovedgade | Mandag klokken 21.32-22.32 | ATK – bestilt færdselskontrol | 15 | - | - | - | - |
| Lundby | Næstvedvej, Køng | Mandag klokken 16.40-21.00 | ATK | 443 | 10 | 60 km/t | 79 km/t | - |
| Nørre Alslev | Gåbensevej | Mandag klokken 11.05-17.00 | ATK – bestilt færdselskontrol | 1479 | 36 | 50 km/t | 83 km/t | Fire klip |
| Søllested | Højrebyvej | Mandag klokken 15.57-17.03 | ATK | 209 | 2 | 80 km/t | 106 km/t | - |
| Søllested | Højrebyvej | Mandag klokken 18.32-21.44 | ATK | 173 | 2 | 80 km/t | 102 km/t | - |
| Vordingborg | Sydmotorvejen | Mandag klokken 8.14-13.44 | ATK | 3121 | 51 | 90 km/t | 127 km/t | Et klip |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket trafikant:
| By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
| Nakskov | Tårsvej | Mandag klokken 8.50 | 41-årig kvinde | Narkokørsel |
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718