Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 12. juni

Dåseøller, ulovlige stoffer og indbrud. Se uddraget af onsdagens døgnrapport

KORSØR: Ukendte skytter på jagt

Politiets servicecenter fik onsdag formiddag en henvendelse fra en borger, som har en jagt lidt uden for Korsør. I dagene fra i søndags var der fundet nedskudt råvildt, og der var også dyr, som tilsyneladende var skudt med bue og pil. Desuden havde jagtkonsortiet bemærket, at der manglede adskillige bukke i flokken. Politiet har registreret henvendelsen og hører gerne fra evt. vidner, der kan have bemærket noget usædvanligt i området omkring Bonderupvej. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

 

MARIBO: Stjal dåseøller

Onsdag klokken 12.05 fik politiet en anmeldelse fra en dagligvarebutik i Maribo, hvor personalet havde tilbageholdt en mand, som var mistænkt for at have stjålet varer. Det var en 48-årig mand fra Sakskøbing, og en medarbejder havde set, han havde nappet en sixpack med øl, som han gik ud af forretningen med uden at betale. Den 48-årige blev sigtet for butikstyveriet.

 

RØDBYHAVN: Fandt ulovlige stoffer i bagagen

Toldstyrelsen kontrollerede onsdag eftermiddag de rejsende, som kom i land fra færgen i Rødbyhavn. En udenlandsk bil med en 23-årig udenlandsk mand som fører blev standset, og her viste det sig, at en 29-årig udenlandsk mand, der var med som passager, havde en lille beholder med noget ulovligt stof i en bæltetaske. Derfor blev politiet tilkaldt, og bilen og bagage blev undersøgt. Her fandt politiet i alt 46,4 gram amfetamin, 0,4 gram ketamin, 1,4 gram MDMA og 11 ecstasypiller. De to mænd blev anholdt klokken 14.45, men den 23-årige blev løsladt igen efter afhøring. Den 29-årige blev sigtet for smugling euforiserende stoffer, og han fremstilles i grundlovsforhør senere torsdag.

 

NÆSTVED: Sigtet for indbrud

Politiet fik tilbage i november måned en stribe anmeldelser om indbrud og indbrudsforsøg i lejligheder i samme beboelse i Næstved. Her havde en kvinde henvendt sig til beboerne med tilbud om supplerende rengøring, og i nogle tilfælde var kvinden blevet afvist, mens hun var blevet lukket ind andre steder. Bagefter opdagede beboerne, at der var forsvundet forskellige smykker. I april i år fik politiet tre anmeldelser fra borgere i Præstø og en fra Faxe Ladeplads om samme type henvendelser, og også her blev der stjålet forskellige smykker.

Politiets efterforskning førte frem til anholdelsen af en 34-årig kvinde onsdag klokken 18.22. Hun er sigtet for ni indbrud, for tre indbrudsforsøg og et forsøg på tricktyveri. Da politiet ransagede hendes bopæl, fandt politibetjentene en peberspray, så den 34-årige blev også sigtet for overtrædelse af våbenloven. Den anholdte blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen klokken 21.24.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Borre Liselundvej, Stubberup Onsdag klokken 8.10 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Gedser Gedser Landevej Onsdag klokken 12.27-15.20 ATK 384 1 90 km/t 105 km/t  
Horslunde Nakskovvej Onsdag klokken 15.54-17.24 ATK 53 1 80 km/t 94 km/t -
Nykøbing Nykøbing F. Omfartsvej Onsdag klokken 22.05-1.05 ATK 62 24 70 km/t 103 km/t Fem klip
Nyrup Merløsevej Onsdag klokken 14.14-19.15 ATK 528 29 60 km/t 88 km/t Tre klip
Næstved Holmevej, Næstelsø Onsdag klokken 13.58-15.58 ATK – bestilt færdselskontrol 167 1 50 km/t 64 km/t -
Slagelse Korsør Landevej Onsdag klokken 5.52-11.16 ATK 1446 2 80 km/t 105 km/t -
Søllested Højrebyvej Onsdag klokken 18.28-22.08 ATK 216 13 80 km/t 104 km/t -
Tappernøje Sydmotorvejen Onsdag klokken 16.45-19.45 ATK 2084 31 130 km/t 159 km/t -
Væggerløse Gedser Landevej Onsdag klokken 18.39-21.09 ATK 314 12 60 km/t 92 km/t Et klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Nykøbing - Onsdag klokken 20.00-23.30 To blev sigtet for at køre med fejl ved lygterne, en for at have tonet sideruderne og en for at bruge håndholdt mobil under kørslen. En bilist blev indkaldt til kontrolsyn
Nykøbing Gaabensevej Onsdag klokken 21.00-22.00 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Nørre Alslev - Onsdag klokken 17.00-19.00 Der blev standset en narkobilist, som også blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for uberettiget brug af nummerplader
Rødby Havnegade Onsdag klokken 22.15-23.20 Tre bilister blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet. Der er hastighedsbegrænsning på 50 km/t, og den hurtigste blev målt til at køre 72 km/t. En bilist blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen
Søllested Nakskov Landevej Onsdag klokken 19.50-20.46 To bilister blev målt til at køre så hurtigt, at de får et klip i kørekortet. Den hurtigste blev målt til at køre 89 km/t, hvor man højst må køre 60 kim/t
Vordingborg Sydmotorvejen Onsdag klokken 17.30-18.30 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Parkvej Torsdag klokken 1.15 21-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Nørre Alslev Gåbensevej Onsdag klokken 17.23 41-årig mand fra Nørre Alslev Narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden og for uberettiget brug af nummerplader (som hørte til et andet køretøj). Den 41-årige var efterlyst til fogedretten, så han blev anholdt og køres i retten torsdag morgen

?? 

?

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

27. september 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 26. september

Butikstyve, trusler og indbrud. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

26. september 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 25. september

Knallerter, løse hunde og brand. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

25. september 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 24. september

Charlies næse, amfetamin og knallerter. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport