Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

10. oktober 2024 09:00

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 9. oktober

Bankfup, hash og en hittegodscykel. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

NYKØBING: 81-årig franarret dankort og kontanter

Tirsdag formiddag ringede Adam fra banken til en 81-årig kvinde i Nykøbing. Han fortalte, at hendes dankort var blevet hacket, så hun var nødt til at aflevere det og få et nyt. Kort efter kom et "bankbud", som fik udleveret dankortet, men han slap dog ikke afsted med pinkoden. Til gengæld tilbød han – som led i banken sikkerhedsprocedure! – at tage evt. kontanter med, som den ældre kvinde havde. Han fik udleveret et kontant beløb, og først for sent anede kvinden uråd, og onsdag anmeldte hun de skruppelløse forbrydere til politiet.

Endnu en gang opfordrer politiet til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra en form for myndighed, for banken eller en virksomhed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe.

Husk, at hverken banken, politiet, kommunen eller andre myndigheder ringer og efterspørger betalingskort, MitID, pin-koder eller lignende – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme. Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.

 

NÆSTVED: Havde hash i lommen

En politipatrulje var onsdag gennem Rådmandshaven i Næstved og på Kranøen. Her traf betjentene to mænd, som begge virkede påvirket af stoffer. Den ene – en 57-årig mand fra Næstved – viste sig at have en lille pose med 1,8 gram hash i lommen, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den anden mand havde ikke nogen ulovlige genstande på sig.

 

SORØ: Sigtet for at tage en hittegodscykel

Politiet fik onsdag en anmeldelse om, at en el-cykel fra en cykeludlejningsvirksomhed noget uventet befandt sig på en adresse i Sorø. Cyklen var meldt stjålet i Valby i slutningen af september, men nu viste gps-sporingen, at den var i Sorø. På den adresse, hvor cyklen var, befandt der sig også en 20-årig mand og en 16-årig dreng, og den 20-årige fortalte, han havde fundet cyklen i en busk ved Sorø sø og havde transporteret den med hjem. Den 20-årige blev anholdt klokken 13.33 og sigtet for ulovlig omgang med hittegods, og efter en kort afhøring på politistationen i Slagelse blev han løsladt igen klokken 14.16.

 

HASLEV: Politiet undersøger mistænkeligt forhold

Onsdag klokken 12.00 fik politiet en anmeldelse om, at en dreng var blevet bundet til et træ af ukendte personer ved Vibeengskolen i Haslev. Dagen igennem var politiet til stede i området, som blev gennemsøgt med politihunde, ligesom betjentene talte med flere vidner. Politiet fortsætter sine undersøgelser torsdag for at klarlægge hændelsesforløbet.

 

RØDBY: 31-årig mand sigtet for vold og trusler

Onsdag aften fik politiet en anmeldelse om, at en kvinde var faldet ud af en bil. Det var sket på en adresse uden for Rødby, hvor en 33-årig kvinde var kommet til skade, efter at være faldet ud af en bil, som rullede langsomt. Føreren af bilen var en ekskæreste, en 31-årig mand, og han blev anholdt klokken 20.49 og sigtet for vold og for trusler. Kvinden blev kørt til behandling for sine knubs på sygehuset i Nykøbing, og det overvejes i øjeblikket, om den anholdte 31-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Dianalund Møllevænget Onsdag klokekn1 6.00 Smykker og kontanter
Sakskøbing Kaløgråvej Lørdag klokken 14.00 – mandag klokken 15.00 En pilleovn af ukendt mærke
Vemmelev Syrenvej Onsdag klokken 10.30-11.15 Smykker, kontanter og et armbåndsur

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Ringstedvej Onsdag klokken 16.36-19.15 ATK 435 2 80 km/t 93 km/t -
Glumsø Skelbyvej Onsdag klokken 11.11-14.11 ATK 394 28 70 km/t 96 km/t Et klip
Haslev Terslevvej Onsdag klokken 13.22-16.30 ATK 163 1 80 km/t 95 km/t -
Holeby Møllevej, Fuglse Onsdag klokken 14.03-16.18 ATK 54 3 50 km/t 65 km/t -
Mern Skovlinien Onsdag klokken 12.51-16.51 ATK – bestilt færdselskontrol 411 9 80 km/t 104 km/t -
Nakskov Nakskovvej, V. Karleby Onsdag klokken 10.32-12.32 ATK 153 7 60 km/t 81 km/t -
Næstved Søndergade, Hyllinge Onsdag klokken 15.28-16.44 ATK – bestilt færdselskontrol 515 3 40 km/t 50 km/t -
Sakskøbing Engestoftevej, Slemminge Onsdag klokken 17.17-19.47 ATK 47 5 50 km/t 66 km/t -
Stenlille Stenmaglevej Onsdag klokken 14.52-16.00 ATK – bestilt færdselskontrol 44 - - - -
Vesterborg Rudbjergvej Onsdag klokken 7.23-8.53 ATK – bestilt færdselskontrol 31 4 60 km/t 81 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Bogø Sydmotorvejen Onsdag klokken 13.20-13.50 En enkelt blev målt til at køre 136 km/t, selv om der er hastighedsbegrænsning på 90 km/t. Det giver et klip i kørekortet
Nørre Alslev Gåbensevej Onsdag klokken 11.45-13.15 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en for at køre med nedslidte bagdæk og for, at hans bil lavede unødig støj, en for at have ændret luftfilteret og en blev målt til at køre 73 km/t, hvor man højst må køre 50 km/t, så det giver et klip i kørekortet

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nakskov Højrebyvej Onsdag klokken 18.35 63-årig mand fra Nakskov Narkokørsel
Rønnede Faxevej Torsdag klokken 1.04 20-årig mand fra Herlufmagle Narkokørsel på knallert. Den 20-årige blev også sigtet for ikke at rette sig efter politiets anvisninger, for at køre med en passager på knallerten, kørsel på fortovet, kørsel uden styrthjelm og for at køre på en ulovlig knallert. Desuden havde de 20-årige en joint og 0,8 gram amfetamin på sig, så han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer

?? 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

17. juni 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjælllands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 16. juni

Høj promille, skænderi og vold. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

16. juni 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra weekenden 13.-15. juni

Her kan du læse et uddrag fra weekendens døgnrapporter

13. juni 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 12. juni

Her kan du se et uddrag af døgnrapporten for torsdag den 12. juni