Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

13. september 2024 08:38

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 12. september

Butikstyve, ulovlige stoffer og trusler. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport

RYKKEDE UD TIL FLERE BUTIKSTYVERIER

Politiet fik i løbet af torsdagen flere anmeldelser om butikstyverier.

Den første indløb klokken 11.29 fra en dagligvarebutik i Maribo. Her blev to udenlandske mænd tilbageholdt, fordi de var gået gennem kassen med forskellige varer, blandt andet værktøj, uden at betale for dem. De to mænd blev anholdt klokken 11.47 og sigtet for butikstyveriet. De blev afhørt på politistationen i Rødbyhavn, inden de blev løsladt igen klokken 13.26.

Klokken 12.53 kom der er anmeldelse fra et supermarked i Haslev, hvor en 19-årig udenlandsk, sukkertrængende mand havde stjålet slik og chokolade for over 600 kroner. Den 19-årige blev anholdt og sigtet for butikstyveri klokken 13.40 og løsladt igen efter afhøring klokken 14.52.

Den sidste butikstyv torsdag var en 46-årig kvinde fra Skælskør, der blev afsløret efter at have stjålet noget tøj fra en forretning i Slagelse. Hun blev anholdt klokken 15.56 og sigtet for butikstyveriet, og efter en afhøring på politistationen i Slagelse blev kvinden løsladt igen klokken 17.08.

 

SLAGELSE: Sigtet for salg af ulovlige stoffer – igen

Politiet kørte torsdag aften i Slagelse, og i Skovsøgade så betjentene en lidt alternativ parkering. En bil holdt på tværs af flere p-pladser, og de tog kontakt til føreren, der ankom til stedet kort efter. Det var en 38-årig mand fra Slagelse, og ved siden af bilen lå der tre små poser med i alt 3,3 gram hash, og den 38-årige indrømmede, han havde smidt dem fra sig. Den 38-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Politiets efterforskning pegede i retning af en 25-årig mand fra Slagelse, som blev anholdt klokken 18.23 og sigtet for salg af stoffer. Så sent som onsdag blev den 25-årige sigtet for salg af stoffer, og derfor skal det nu vurderes, om han skal fremstilles i grundlovsforhør i retten senere fredag.

 

KARISE: Vanvidsbilist susede forbi politiets målevogn

En vanvidsbilist står til at miste sin bil, efter at han torsdag klokken 20.49 blæste forbi en af politiets målevogne fra den automatiske hastighedskontrol. Det var på Tågerupvej i Tågerup uden for Karise, hvor tre bilister blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t. En af dem blev målt til at køre 121 km/t, og politiet har i løbet af natten forsøgt at lokalisere bilen, så den kunne blive beslaglagt. Det er endnu ikke lykkedes, men indsatsen fortsættes i løbet af dagen.

 

SORØ: Anholdt efter trusler

En 27-årig mand fra Slagelse blev torsdag aften klokken 21.07 anholdt. Det skete, efter at han havde skabt noget uro og optrådt truende på en adresse i Sorø. Han havde truet en 58-årig mand, som var en tidligere bekendt, med en kniv, og derfor blev politiet tilkaldt. Politiet fandt frem til den 27-årige, som blev standset på Fru Ingesvej og anholdt. Da hans bil blev undersøgt, blev der fundet tre knive og et slagvåben, og da en narkometertest gav udslag for kokain, blev han sigtet for narkokørsel, for overtrædelse af våbenloven og for trusler. Den 27-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han nu skal afhøres, og det skal afgøres, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget anmeldelse om et enkelt indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Fuglebjerg Rugkrogvej, Vinstrup Torsdag klokken 12.30 Smykker

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dalmose Sorø Landevej, Høve Torsdag klokken 18l08-22.45 ATK – bestilt færdselskontrol 358 4 80 km/t 127 km/t Tre klip
Dannemare Skodsebøllevej Torsdag klokken 17.50-18.50 ATK 20 - - - -
Fuglebjerg Hindholmvej Torsdag klokken 6.03-7.08 ATK 15 1 50 km/t 78 km/t Et klip
Haslev Skuderløsevej Torsdag klokken 15.48-17.10 ATK – bestilt færdselskontrol 124 5 40 km/t 57 km/t Et klip
Herlufmagle Suså Landevej, Gelsted Torsdag klokken 8.07-11.37 ATK 652 16 70 km/t 100 km/t To klip
Karise Tågerupvej Torsdag klokken 18.14-21.30 ATK 23 3 50 km/t 121 km/t Et klip og en ubetinget frakendelse
Maribo Sydmotorvejen Torsdag klokken 11.05-17.5 ATK 3075 134 110 km/t 191 km/t Seks klip og en betinget frakendelse
Nakskov Tårsvej Torsdag klokken 19.25-20.15 ATK 56 - - - -
Nykøbing Stubbekøbingvej Torsdag klokken 15.54-22.00 ATK 506 63 60 km/t 90 km/t Syv klip
Sandved Hindholmvej Torsdag klokken 6.03-7.08 ATK – bestilt færdselskontrol 15 1 50 km/t 78 km/t Et klip
Søllested Rødbyvej Torsdag klokken 13.59-17.10 ATK –bestilt færdselskontrol 386 2 80 km/t 93 km/t -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt ?
Næstved - Torsdag klokken 19.14-19.45 En blev sigtet for kørsel uden førerret, og ejeren af bilen blev sigtet for at have ladet en person uden kørekort bruge den
Nørre Alslev - Torsdag klokken 16.08-16.57 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Sorø Næstvedvej Torsdag klokken 17.35-18.05 To blev målt til at køre så hurtigt, at de får et klip i kørekortet
Stensved Vordingborgvej Torsdag klokken 10.15-11.15 Ingen sager
Stubbekøbing - Torsdag klokken 16.45-17.30 En blev sigtet for at køre på knallert uden at bruge styrthjelm og en blev sigtet for at køre med et ulovligt luftfilter
Vordingborg Københavnsvej Torsdag klokken 13.00-14.00 En blev målt til at køre 95 km/t, hvor hastighedsbegrænsningen er 70 km/t. Det giver et klip i kørekortet

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Dianalund Karsholtevej Fredag klokken 1.45 34-årig mand fra Stenlille Spirituskørsel
Slagelse Jernbanegade Fredag klokken 2.56 34-årig mand fra Ruds-Vedby Narkokørsel
Sorø Fru Ingesvej Torsdag klokken 21.06 27-årig mand fra Slagelse Narkokørsel

?? 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

16. september 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgrapporten fra weekenden 13.-15. september

Her kan du finde et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 13.-15. september

12. september 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 11. september

Ulovlige stoffer, fiskegrej og en beslaglagt bil. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

11. september 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 10. september

Bedrageri, ulovlige knallerter og ulovligt ophold. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport