Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 6. juni
Kokain, vand og en ulovlig knallert. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport
LUNDBY: Fandt kokain i bilen
Politiet standsede torsdag klokken 10.45 en bil på Næstvedvej ved Køng i en rutinekontrol. Der var to mænd i bilen; føreren var en 48-årig mand, og der var en 37-årig mand som passager. Da de to mænd blev visiteret, fandt politibetjentene en lille pose med 0,1 gram kokain, som den 37-årige havde i sokken, og ved en efterfølgende ransagning af bilen, dukkede der yderligere 99,7 gram kokain under sædet. De to mænd blev anholdt og sigtet for salg af ulovlige stoffer, og mens den 48-årige blev løsladt torsdag eftermiddag, fremstilles den 37-årige i retten i grundlovsforhør. Anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet afvikles for lukkede døre.
NYKØBING: Sigtet for at stjæle en flaske vand
Torsdag klokken 14.25 blev politiet kaldt til et supermarked på Parkvej i Nykøbing, hvor personalet havde pågrebet en butikstyv. Det var en 22-årig udenlandsk mand, som havde stjålet en flaske vand. Han blev anholdt klokken 15.15 og sigtet for butikstyveriet.
NÆSTVED: 17-årig på ulovlig knallert
En 17-årig fyr fra Næstved blev torsdag aften sigtet for at køre på en ulovlig knallert. Den 17-årige kørte på Holsted Park, og det gik noget hurtigere end tilladt. Derfor blev han standset kort efter, og knallerten blev taget med til teknisk undersøgelse.
SLAGELSE: Væltede på stjålet knallert – uden kørekort
Torsdag klokken 21.00 skete der et mindre færdselsuheld på Ndr. Stationsvej i Slagelse, hvor en knallertkører væltede. Det var en 30-årig mand fra Slagelse, som indrømmede, han havde stjålet knallerten kort forinden. Desuden havde han ikke kørekort, så han blev sigtet for tyveriet og for kørsel i frakendelsestiden. Den 30-årige kom ikke noget til ved uheldet, og knallerten fandt tilbage til sin rette ejermand.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Slagelse | Skellet | Torsdag klokken 14.04 | Kontanter og smykker |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Haslev | Rødebrovej | Torsdag klokken11.05-13.30 | ATK | 285 | 13 | 60 km/t | 80 km/t | - |
Næstved | Vallensved Bygade, Vallensved | Torsdag klokken 22.29-4.59 | ATK | 250 | 19 | 50 km/t | 77 km/t | Seks klip |
Sakskøbing | Sydmotorvejen | Torsdag klokken 8.50-13.50 | ATK | 2039 | 116 | 70 km/t | 128 km/t | 13 klip |
Sorø | St. Ladegårdsvej | Torsdag klokken 13.35-19.30 | ATK | 935 | 5 | 80 km/t | 112 km/t | Et klip |
Sorø | Vestmotorvejen | Torsdag klokken 7.27-12.54 | ATK | 7446 | 43 | 130 km/t | 154 km/t | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | ? |
Slagelse | - | Torsdag klokken 20.45-21.30 | Ingen sager |
Slagelse | Holbækvej | Torsdag klokken 21.30-23.30 | Tre blev målt til at køre så hurtigt, at de alle får et klip i kørekortet. Hastighedsbegrænsningen er 80 km/t, og den hurtigste blev målt til 141 km/t. Den ene af trafikanterne havde så mange klip i forvejen, at det seneste udløser et kørselsforbud |
Slagelse | Vestmotorvejen | Torsdag klokken 20.00-20.30 | En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for at køre så hurtigt, at det giver en betinget frakendelse af kørekortet |
Slagelse | Vestre Ringagde | Torsdag klokken 20.50-21.20 | Bestilt færdselskontrol: Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket trafikant:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Nykøbing | Lyngvejen, Horreby | Torsdag klokken 19.37 | 34-årig mand fra Nykøbing | Narkokørsel på knallert |
?
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718