Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapportene fra onsdag og torsdag

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra onsdag den 8. og torsdag den 9. maj

FAXE: 15-årig dreng overfaldet af jævnaldrende

En 15-årig dreng fra Haslev blev i mandags overfaldet i tunnelen på Rådhusvej i Faxe, hvor han fik flere knytnæveslag, og da han mistede balancen, blev han sparket på kroppen. I løbet af onsdagen fandt politiet frem til to 15-årige drenge. De er begge fra lokalområdet og blev anholdt kort efter klokken 19 onsdag. De to 15-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, og de sociale myndigheder er underrettet om sagen. De er sigtet for kvalificeret vold, og da de efter overfaldet truede den 15-årige, blev de også sigtet for vidnetrusler. Der var samtidig en episode tirsdag, hvor den 15-årige dreng blev overfaldet på Kalkbrudsvej, og de to anholdte blev også sigtet for dette forhold. De sigtede blev løsladt efter afhøring onsdag aften.

 

NÆSTVED: Sigtet for at sælge ulovlige stoffer

Politiet standsede onsdag en 38-årig mand, der kom kørende på Sneppevej på knallert. Han virkede noget nervøs ved mødet med politiet, og da han blev visiteret, blev det afsløret, at han havde to vægte, 34 små poser og 76,7 gram hash på sig. Den 38-årige blev anholdt klokken 18.35 og sigtet for salg af ulovlige stoffer, og han blev afhørt på politistationen, inden han blev løsladt igen klokken 23.28.

 

VORDINGBORG: Eftersøgt mand varetægtsfængslet

Onsdag klokken 18.53 fik politiet en anmeldelse om en mistænkelig mand, der var i en have på en adresse lidt uden for Vordingborg. Han forsøgte at stikke af, men blev hurtigt indhentet af politiet. Han havde blot kigget ind ad vinduerne på stedet, men da politiet kontrollerede hans identitet, viste det sig, han var eftersøgt af udenlandske myndigheder. Det var en 35-årig udenlandsk mand, som derfor blev anholdt klokken 19.40, og torsdag blev han fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet frem til den 16. maj med henblik på udlevering til de udenlandske myndigheder. Den 35-årige var eftersøgt for forstyrrelse af den offentlige orden og for berigelseskriminalitet.

 

NAKSKOV: 33-årig varetægtsfængslet efter trusler, vold og psykisk vold

I et grundlovsforhør torsdag blev en 33-årig mand varetægtsfængslet. Han er sigtet for psykisk vold, trusler, ulovlig tvang og vold mod en 26-årig kvinde. I fredags kom den 33-årige til kvindens adresse i Nakskov, hvor det kom til noget uenighed om samvær med deres barn, og den 33-årige skubbede herefter til kvinden, så hun mistede balancen og slog hovedet ned i gulvet. Den 33-årige låste kvinden inde og truede hende med yderligere vold. I en periode op til voldshandlingen havde han både truet kvinden og øvet psykisk vold og social kontrol mod hende. Den 33-årige blev anholdt onsdag klokken 16.19, og han er nu varetægtsfængslet frem til den 21. maj. Retsmødet blev afviklet for lukkede døre.

 

ESKILSTRUP: Sigtet for at overhale i nødsporet

En 23-årig mand fra Nakskov var torsdag morgen på vej ad Sydmotorvejen ved Eskilstrup. Han foretog en overhaling, og på grund af den forankørende trafik fortsatte han overhalingen, men nu i nødsporet. En politibetjent fra Nordsjællands Politi, som kørte i samme retning, kunne ikke undgå at se kørslen, og derfor standsede han den 23-årige og tilkaldte det lokale politi. Den 23-årige blev herefter sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Overtrædelsen giver i udgangspunktet en bøde på 2.000 kroner og et klip i kørekortet.

 

NÆSTVED: Smed dåseøl efter ekspedient – sigtet for røveri

Politiet fik torsdag klokken 12.54 en anmeldelse om, at to medarbejdere fra en forretning på Ny Præstøvej fulgte efter en mand, som havde stjålet en øl og to pakker kød. Han havde skubbet til den ene og kastet en dåseøl efter medarbejderne – dog uden at ramme. På baggrund af billeder fra videovervågningen og vidneudsagn fandt politiet kun 20 minutter senere frem til en 22-årig mand, der blev anholdt klokken 13.14 på en adresse i nærheden. Han blev sigtet for røveri og afhørt på politistationen, inden han blev løsladt igen klokken 18.05.

 

NÆSTVED: Vred mand sigtet for spiritus- og narkokørsel

Torsdag klokken 19.12 standsede politiet en 35-årig mand fra Præstø, der kom kørende på Præstøvej i Næstved. En alkometertest viste, at han havde en promille, der var højere end det tilladte, og han virkede også påvirket af stoffer. Derfor blev han anholdt og sigtet for spiritus- og for narkokørsel. Han afviste i første omgang af oplyse navn og fødselsdag til politiet, og derfor blev han også sigtet for overtrædelse af retsplejeloven, og den anholdte rullede sig verbalt ud og brugte en stribe fornærmende gloser over for politiet. Han blev derfor også sigtet for fornærmelig tiltale.

 

VORDINGBORG: Udgav sig for at være en anden

En politipatrulje kom torsdag aften kørende på Mønsvej uden for Vordingborg, og her så politibetjenten en påhængsvogn, der stod på vejen. Lidt længere fremme holdt en bil, med tre personer i, og føreren af bilen fremviste et kørekort. Imidlertid sad indehaveren af kørekortet fængslet, og bilisten indrømmede derefter, at han havde vist en andens kørekort. Det var en 23-årig mand fra Ribe, som blev sigtet for falsk anklage. Han blev anholdt klokken 21.25 og afhørt på politistationen i Vordingborg, inden han blev løsladt igen klokken 1.24.

 

VEMMELEV: Fik bilen beslaglagt

En 41-årig mand fra Vemmelev blev torsdag klokken 21.26 standset af politiet på Slagelse Landevej ved Vemmelev. Han virkede påvirket, og en narkometertest gav udslag for amfetamin. Derfor blev den 41-årige anholdt og sigtet for narkokørsel, og da han ikke havde noget kørekort, blev han også sigtet for kørsel uden førerret. Han havde imidlertid flere sigtelser for at køre uden kørekort med sig, så derfor blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet.

 

RØDBYHAVN: Sigtet for menneskesmugling

Ved indrejsekontrollen af en bus, der torsdag klokken 22.00 var ankommet med færgen til Rødbyhavn, traf politiets udlændingekontrolafdeling to mænd, hvoraf den ene ikke umiddelbart havde nogen gyldig rejselegitimation. Han oplyste, at han var 22 år gammel, og den anden, som umiddelbart var af samme nationalitet, var en 43-årig mand. De blev begge anholdt, og den 43-årige blev sigtet for menneskesmugling, mens den 22-årige blev sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Politiet skal nu undersøge de to rejsendes relation nærmere.

 

NÆSTVED: Fire sigtet efter indbrud

Under almindelig patruljekørsel i løbet af natten så en politipatrulje en bil, som omkring klokken 1 bakkede ind ved et hus lidt uden for Næstved. Der var to personer i bilen, en 46-årig kvinde og en 27-årig kvinde, og der stod en lænestol bag bilen. Politibetjentene så to andre personer, som stak af, men de vendte hurtigt retur. Det var en 16-årig og en 17-årig dreng, og de forklarede, at det var en handel med stolen, der var gang i. Imidlertid var der knust en stribe ruder i huset, og en kontakt til ejeren afslørede, at der ikke havde været nogen stol til salg. Derfor blev de fire personer anholdt klokken 0.55, og de blev alle sigtet for indbrud. De blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de nu skal afhøres nærmere.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i de seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Korsør Tyreengen Onsdag klokken 9.59 Ikke gjort op om der er stjålet noget
Næstved Kyse Bygade, Kyse Fredag klokken 1.00 Ikke gjort op om der er stjålet noget

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i de forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Gedser Gedser Landevej Torsdag klokken 10.36-13.36 ATK 566 13 90 km/t 139 km/t To klip
Guldborg Storstrømsvej Torsdag klokken 14.44-16.44 ATK 194 5 50 km/t 66 km/t -
Haslev Ringstedvej Onsdag klokken 17.38-2.40 ATK 581 22 80 km/t 127 km/t To klip
Korsør Vestmotorvejen Onsdag klokken 5.39-11.20 ATK 5170 187 90 km/t 136 km/t Fem klip
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Torsdag klokken 7.40-13.15 ATK 9966 44 110 km/t 159 km/t Et klip
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Torsdag klokken 13.28-19.15 ATK 5952 40 110 km/t 145 km/t -
Nakskov Skandsen Torsdag klokken 15.22-22.22 ATK 287 33 50 km/t 78 km/t Syv klip
Nyrup Merløsevej Onsdag klokken 13.24-19.15 ATK – bestilt færdselskontrol 611 18 60 km/t 114 km/t Et klip
Nørre Alslev Lundbyvej, Lundby Onsdag klokken 15.50-18.00 ATK 38 7 50 km/t 81 km/t Fire klip
Sakskøbing Orebyvej Onsdag klokken 19.36-20.36 ATK – bestilt færdselskontrol 24 - - - -

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I de seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Herlufmagle Suså Landevej Onsdag klokken 20.02 45-årig kvinde fra Sorø Spirituskørsel
Næstved Præstøvej Torsdag klokken 19.12 35-årig mand fra Præstø Spiritus- og narkokørsel
Slagelse Sdr. Ringgade Torsdag klokken 2.39 20-årig mand fra Birkerød Narkokørsel
Vemmelev Vestmotorvejen Torsdag klokken 16.48 31-årig kvinde fra Vejle Spiritus- og narkokørsel og kørsel uden førerret
Vordingborg Københavnsvej Onsdag klokken 11.30 61-årig mand fra Vordingborg Spirituskørsel

??? 

?

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

16. maj 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 15. maj

Blufærdighedskrænkelse, beslaglagte køretøjer og røveri. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

15. maj 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 14. maj

En væltet knallert, kokain og tre kvinder uden arbejdstilladelse. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

14. maj 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 13. maj

En ukrudtsbrænder, spark og vold. Se uddraget fra mandagens døgnrapport