Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 10.-12. november
Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 10.-12. november
MARIBO: Stjal sodavand
Fredag klokken 11.25 fik politiet en anmeldelse fra et supermarked i Maribo om, at to kunder havde stjålet en ramme sodavand fra butikken. De to kunder, der var en 16-årig og en 18-årig mand fra lokalområdet, blev tilbageholdt, og da politiet ankom, blev de begge sigtet for butikstyveri. De havde drukket to af sodavandene, men resten blev leveret retur til forretningen.
VORDINGBORG: Truede sig til bil med en kniv
Politiet fik fredag eftermiddag en anmeldelse om, at en mand, som netop var ankommet til Skoleparken i sin bil, var blevet truet af flere gerningsmænd til at stige ud af bilen og aflevere telefon, bilnøgler og cigaretter. Den ene havde en kniv, som han havde truet bilisten med. Herefter forsvandt de to gerningsmænd i bilen. Lidt senere på eftermiddagen ringede en anden bilist til politiet og fortalte, at han var blevet påkørt af en bil, der dog ikke standsede, men fortsatte kørslen på Slagelsevej uden for Næstved. Det var den bil, der var stjålet kort forinden i Vordingborg, og flere politipatruljer rykkede ud for at finde bilen. Det lykkedes, og bilen, som havde nogle skader foran, blev standset i Slagelse. Der var en kun 15-årig dreng ved rattet, og en 16-årig dreng var med som passager. De blev anholdt klokken 17.15 og sigtet for ulovlig tvang og for tyveri af bilen. De to anholdte blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt senere på aftenen. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.
NAKSKOV: Buschauffør overfaldet af 21-årig
En buschauffør var fredag aften udsat for en meget utilfreds passager ved banegården i Nakskov. Passageren – en 21-årig mand fra Nakskov – havde smidt noget affald fra sig og sjasket øl ud på gulvet i bussen, og da chaufføren påtalte det, kvitterede den 21-årige med at hive chaufføren ned på jorden og sparke ud efter ham. Kort efter kunne politiet anholde den 21-årige. Han blev sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste og afhørt på politistationen i Nakskov, inden han blev løsladt igen klokken 21.05.
VORDINGBORG: Vanvidskørsel på Sydmotorvejen – bilen blev beslaglagt
En af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol stod fredag aften på Sydmotorvejen ved Farøbroerne, hvor der er hastighedsbegrænsning på 90 km/t. Det valgte en udenlandsk billist at se fuldstændig væk fra, for han blev blitzet og målt til at ræse forbi ATK-bilen med 197 km/t. Bilen blev umiddelbart efter identificeret – i Gedser, hvor bilisten holdt og ventede på færgen til Rostock. Det var en 38-årig udenlandsk mand, som blev sigtet for hastighedsovertrædelsen, og da han var målt til at køre mere end dobbelt så hurtigt som tilladt, blev hans bil beslaglagt på stedet.
NÆSTVED: To sigtet for indbrudsforsøg
Natten til lørdag fik politiet en anmeldelse om, at to mistænkelige personer luskede omkring på Jørgen Jensens Vej i Næstved og blandt andet kiggede ind ad vinduerne. En politipatrulje rykkede ud, og politibetjentene fandt frem til to mænd på 38-årige. Den ene havde et stemmejern, handsker og en skruetrækker i sin taske, og en politihund snusede sig frem til et koben, som var smidt i en busk i nærheden. De to mænd blev begge sigtet for forsøg på indbrud.
NÆSTVED: 18-årig ville slås med dørmand
En 18-årig mand fra Næstved må fremover finde et nyt sted at gå i byen. Natten til lørdag fik han nemlig forbud mod at indfinde sig på et diskotek i centrum af Næstved. Det fik han, fordi han kort før klokken 4 havde prøvet at komme op at slås med en dørmand til stedet, hvilket dog ikke lykkedes. Derfor blev den 18-årige sigtet for overtrædelse af restaurationsloven.
VORDINGBORG: Stjal børnetøj
En udenlandsk mand blev lørdag eftermiddag opdaget af en butiksdetektiv, da han forsøgte at snige sig ud af et supermarked på Prins Jørgens Alle i Vordingborg med noget børnetøj og en trimmer, som han ikke havde betalt for. Politiet blev tilkaldt og manden blev anholdt og sigtet for butikstyveri.
RØDBYHAVN: På tur med ulovlige stoffer
I forbindelse med en kontrol i lørdag aften klokken 22.05 i indrejsefeltet i Rødbyhavn, blev en bil med to udenlandske mænd standset. Det viste sig, at den ene havde hash på sig og den anden havde kokain på sig. Derfor blev de begge sigtet efter lov om euforiserende stoffer og måtte begge betale en bøde på stedet.
NÆSTVED: To mænd blev overfaldet
To unge mænd blev tilsyneladende umotiveret provokeret og overfaldet, da de gik på Hvedevænget i Næstved klokken 0.24 natten til søndag. Her blev de bl.a. slået med knyttet hånd og med en flaske. Politiet blev tilkaldt og ud fra vidneudsagn fandt en politipatrulje ca. 20 minutter senere frem til en 32-årig mand med ukendt adresse, som blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold.
NÆSTVED: Slagsmål på gaden
Politiet blev søndag klokken 1.00 kaldt til Grønnegade, hvor flere mænd var gerådet i slagsmål. Slagsbrødrene blev skilt ad, og i alt seks mænd i alderen 18-30 år blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
NÆSTVED: Råbte efter betjente og havde hash i lommen
Et kærestepar kom tidligt søndag morgen op at skændes på Banegårdspladsen i Næstved, og en politipatrulje kørte til stedet for at genskabe natteroen. Synet af betjentene fik den ene par – en 27-årig mand – til at råbe en stribe lidet flatterende gloser efter dem, så han blev sigtet for fornærmelig tiltale, og da politibetjentene visiterede ham, fandt de 5,9 gram hash og 0,4 gram MDMA. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 27-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
RUDS-VEDBY: Sparkede rude ind
Søndag klokken 4.26 fik politiet en anmeldelse om, at der var smadret en rude i en dør til en ejendom i Ruds-Vedby. Der blev fundet en mobiltelefon på stedet, og mens politibetjentene undersøgte gerningsstedet, dukkede ejeren af mobilen op. Det var en 19-årig mand fra lokalområdet, og da han ikke helt kunne redegøre for sin færden, blev han sigtet for hærværk. Den 19-årige blev anholdt klokken 5.35 og taget med til politistationen i Slagelse. Han blev løsladt klokken 6.28 efter afhøring.
RØDBY: Rejste på falske dokumenter med tasken fuld af piller
Søndag klokken 11.30 foretog politiet kontrol af en bus fra Tyskland ved Indrejsefeltet i Rødby. I bussen fremviste en 35-årig udenlandsk mand et italiensk pas og en italiensk opholdstilladelse. Dog viste begge dokumenter sig at være falske. I mandens taske fandt politi 1345 stk. Oxycontin og 12 stk. viagrapiller. Den 35-årige blev sigtet for dokumentfalsk og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han fremstilles i grundlovsforhør mandag.
SLAGELSE: Mor og datter stjal sodavand
Politiet blev søndag sidst på eftermiddag kaldt til en dagligvareforretning på Stillingevej, da et vidne havde set to kvinder læsse en stor mængde sodavand ind i deres bil. Efter at have set videoovervågningen igennem, kørte politiet til en adresse i Korsør. Her fandt man den pågældende bil parkeret foran et lejlighedskompleks. På bilens bagsæde stod otte rammer sodavand, og i entréen stod flere af de stjålne rammer. De to kvinder blev begge sigtet for tyveri, og kan nu vente en bøde.
HASLEV: Ukvemsord fløj gennem luften
En patrulje, der var tilstede på Stationspladsen i Haslev søndag aften kunne ikke undgå at bemærke to personer. der tydeligt var påvirket af euforiserende stoffer. Da patruljen var på vej væk fra stedet, valgte den ene – en 19-årig mand – at trække bukserne ned og moonede. En halv times tid senere var den unge mand forsat utilfreds med det tidligere møde med politiet, at han nu gik foran politistationen i Haslev og råbte ukvemsord. Den 19-årige mand blev derfor anholdt klokken 21.18 og sigtet for fornærmelig tiltale mod politiet og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt fra Næstved politistation klokken 04.36.
GEDSER: To anholdt for menneskesmugling
Politiet udlændingekontrolafdeling tjekkede søndag aften de rejsende, som kom fra færgen i Gedser, og i en udenlandsk bil med en 38-årig udenlandsk mand som fører var der yderligere to kvinder. Den ene – en 55-årig kvinde, havde ingen gyldig rejselegitimation, og den anden, en 29-årig kvinde havde ikke noget visum. Den 38-årige mand og den 29-årige kvinde blev anholdt klokken 18.15 og sigtet for menneskesmugling, og de fremstilles i grundlovsforhør senere mandag. Den 55-årige kvinde blev anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Fuglebjerg | Indre Krummerupvej | Fredag klokken 15.00 – lørdag klokken 11.20 | Pengeskab, smykker, parfumer |
Næstved | Indre Vordingborgvej | Søndag den 5. november klokken 17.00 – fredag den 10. november klokken 15.00 | Endnu ikke opgjort hvad der er stjålet |
Næstved | Kählersvej | Lørdag klokken 20.44 | Endnu ikke opgjort hvad der er stjålet |
Næstved | Bogøvej | Søndag klokken 10.00-16.45 | Kontanter |
Slagelse | Solbakken | Lørdag klokken 11.02 | Intet stjålet |
Sorø | Haverupvej | Lørdag klokken 16.00-22.36 | Højtalere |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Dannemare | Skodsebøllevej | Fredag klokken 07.39-08.39 | ATK | 17 | 1 | 50 km/t | 61 km/t | - |
Haslev | Maglemosevej | Fredag klokken 11.21-12.21 | Bestilt ATK | 44 | 0 | 50 km/t | - | - |
Haslev | Lysholm Allé | Fredag klokken 12.54-16.30 | ATK | 365 | 43 | 50 km/t | 92 km/t | 4 klip og en betinget frakendelse |
Herlufmagle | Smedebakken | Fredag klokken 16.25-17.25 | Bestilt ATK | 29 | 0 | - | - | - |
Korsør | Tårnborgvej | Søndag klokken 14.15-16.15 | ATK | 400 | 0 | 50 km/t | - | - |
Korsør | Skovvej | Søndag klokken 16.55-19.31 | ATK | 335 | 8 | 60 km/t | 90 km/t | 1 |
Maribo | Rødbyvej | Fredag klokken 05.59-08.12 | ATK | 220 | 5 | 80 km/t | 108 km/t | - |
Maribo | Engestoftevej | Fredag klokken 09.04-11.45 | ATK | 108 | 2 | 80 km/t | 104 km/t | - |
Næstved | Slagelsevej | Fredag klokken 18.34-22.04 | ATK | 287 | 26 | 50 km/t | 87 km/t | 2 |
Skælskør | Sorøvejen | Lørdag klokken 14.32-19.33 | ATK | 125 | 18 | 50 km/t | 88 km/t | 5 klip og en betinget frakendelse |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Fredag klokken 07.00-08.50 | ATK | 520 | 2 | 60 km/t | 72 km/t | - |
Slagelse | Hashøjvej | Fredag klokken 09.28-10.30 | ATK | 12 | - | - | - | - |
Slagelse | Skælskørvej | Fredag klokken 11.13-13.20 | Bestilt ATK | 371 | 22 | 50 km/t | 73 km/t | 4 |
Søllested | Græshavevej | Fredag klokken 09.16-11.16 | ATK | 41 | 2 | 70 km/t | 95 km/t | 1 |
Tappernøje | Hovedvejen | Lørdag klokken 13.41-19.56 | ATK | 407 | 56 | 60 km/t | 112 km/t | 9 klip og en betinget frakendelse |
Tappernøje | Hovedgaden | Søndag klokken 13.34-19.54 | ATK | 417 | 45 | 60 km/t | 91 km/t | 3 |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Fredag klokken 19.00-01.00 | ATK | 1757 | 87 | 90 km/t | 197 km/t | 13 klip, en betinget frakendelse og en ubetinget frakendelse |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Lørdag klokken 19.16-01.00 | ATK | 1508 | 113 | 90 km/t | 141 km/t | 17 |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Lørdag klokken 18.15-22.23 | ATK | 1216 | 46 | 90 km/t | 156 km/t | 13 klip og en betinget frakendelse |
FÆRDSELSKONTROLLER
I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | ? |
Nakskov | Landevejen | Fredag klokken 08.30-10.00 | En knallertfører blev sigtet for at køre på en knallert der kunne køre hurtigere end de tilladte 30 km/t. Føreren havde ikke noget gyldigt kørekort, og ejeren af knallerten blev siget for at overlade knallerten til en person uden kørekort |
Rødby | Landevejen | Fredag klokken 11.00-12.10 | En bilist blev målt til at køre 104 km/t, på en strækning hvor der kun er tilladt at køre 80 km/t |
Sydmotorvejen | Fredag klokken 12.10-13.10 | En bilist blev målt til at køre 118 km/t, på en strækning hvor der kun er tilladt at køre 90 km/t. Føreren blev også sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen | |
Rødby | Havnegade | Fredag klokken 17.30-20.45 | I alt blev 67 køretøjer kontrolleret. To personer blev sigtet for kørsel uden førerret og en knallertfører blev sigtet for fejl og mangler på sin knallert |
Vordingborg | - | Fredag klokken 16.00-16.30 | En trafikant blev sigtet for kørsel uden gyldigt kørekort, og ejeren af køretøjet blev sigtet for at overlade køretøjet til en person uden kørekort |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Haslev | Jernbanegade | Lørdag klokken 01.25 | 45-årig kvinde fra Haslev | Spirituskørsel |
Korsør | Tårnborgvej | Lørdag klokken 00.15 | 48-årig mand fra Korsør | Spiritus- og narkokørsel. Den 48-årige mand havde ikke noget gyldigt kørekort, og blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Manden var i besiddelse af 0,6 gram methamfetamin, og blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |
Korsør | Storebæltsvej | Fredag klokken 02.16 | 42-årig mand fra København Nv. | Narkokørsel. Den 42-årige mand havde ikke noget gyldigt kørekort, og blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Manden var i besiddelse af 3,6 gram amfetamin, 0,4 gram hash, en joint og en kniv. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og knivloven |
Korsør | Fasanstien | Fredag klokken 22.13 | 26-årig mand fra Korsør | Narkokørsel |
Nakskov | Arningevej | Lørdag klokken 01.02 | 62-årig mand Nakskov | Narkokørsel |
Nykøbing Falster | Slotsgade | Fredag klokken 21.30 | 18-årig mand fra Nykøbing Falster | Narkokørsel |
Nykøbing Falster | Sofiegade | Søndag klokken 03.55 | 19-årig mand fra København Sv. | Narkokørsel |
Nykøbing Falster | Gedservej | Søndag klokken 14.01 | 62-årig kvinde fra Horbelev | Spirituskørsel |
Slagelse | Christiansgade | Søndag klokken 00.10 | 24-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel |
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718